Finansnyt
Posted af John Yde, 12/07/2010

Rygtemøllen kører på, at BP er i færd med at sælge dele af sin virksomhed til Apache for omkring 10 mia. $. En artikel i the Sunday Times skriver videre, at præs. Obama skulle have givet grønt lys for Exxon og et andet olieselskab (skulle være Chevron) til at foretage en overtagelse af BP. Rygterne har fået aktien til at stige og ramme “halslinien” til det store topmønster, som figuren herover viser.
Kilde: <a class="ImLink" href="http://www.zerohedge.com/article/bp-rumormill-update-sunday-times-reports-exxon-and-chevron-receive-green-light-obama-plot-ta“>http://www.zerohedge.com/article/bp-rumormill-update-sunday-times-reports-exxon-and-chevron-receive-green-light-obama-plot-ta
Posted af John Yde, 12/07/2010

Der er i øjeblikket meget omtale af et såkaldt “death cross” mellem 50 og 200 dages gl. gennemsnit, hvor 50 dages snittet (grøn linie) bryder under 200 dages gl. gns.(gul linie). Det er et signal om markedssvækkelse. Dette brud er vist i figuren herover, der viser S&P 500 indexet. Der er også vist de tidligere signaler siden 2006, idet et brud opad angiver et “golden cross”, hvilket indikerer markedsstyrke.
Posted af John Yde, 07/07/2010

Billedet herover viser den normale harmoni mellem udviklingen i råvarerne (orange linie = CRB raw industrials) og USD/CAD (blå linie (vendt på hovedet) samt AUD/USD (grøn linie). Hvis der som ventet er tale om et topmønster i CRB raw industrials, så vil både CAD og AUD falde tilsvarende. Man kan endog argumentere for, at stigningen er en overreaktion, når man betragter udviklingen i Baltic Freight indexet (rød linie), der allerede viser et brud nedad efter en kun meget beskeden modreaktion siden bunden ultimo 2008.
Posted af John Yde, 07/07/2010

De amerikanske tømmerpriser viser en markant nedtrend siden april måned, hvilket er endnu en negativ faktor, der vidner om faldende efterspørgsel. Oven i købet ser det ud til, at en modreaktion opad er ved at være afsluttet, og at nedtrenden derfor risikerer at fortsætte inden længe. Vi kan således konstatere, at adfærdsmodellen nederst netop har ramt 60, hvilket normalt danner øvre grænser for modreaktioner opad i en nedtrend. Lumber befinder sig under både 50 og 200 dages gl. gns.
Posted af John Yde, 07/07/2010

Grafen (fra Econompic) viser, at afkastet på lange obligationer i USA giver samme afkast som aktiemarkedet de seneste 30 år. Det understreger, at køb og behold strategier ikke nødvendigvis giver et merafkast på aktiemarkedet, uden at der tages hensyn til den overordnede trendsituation.
Posted af John Yde, 06/07/2010
Brent Crude Oil, sept. 2010 kontrakten viser et potentielt topmønster indenfor det grå område (øverste del af grafen). Priskurven viser et stærkt oplæg til gennembrud under den røde linie og 70 niveauet til at fuldende topmønsteret med et minimumsobjektiv i 56 niv. Omregnes kursen til danske kroner (nederste graf) ses allerede første vigtige brud ned under den blå støttelinie. Der balanceres lige over maj bunden i 424.70. Det er sidste bastion nedad, før det åbner for dyk til 394 og 360.
Brent Crude Oil, sept. 2010 kontrakten viser et potentielt topmønster... Læs merePosted af John Yde, 05/07/2010
Xact Bear (Sverige) er en specialforening (graf ovenfor), der handler modsat det svenske OMXS30 index med en gearing på 1,5. Det vil sige, at når det svenske aktieindex falder med 1%, stiger Xact Bear med 1.5%. Xact Bear viser et tydeligt tab af momentum i den overordnede nedtrend. Nedtrenden kan være kulmineret efter forrige uges key-reversal bundsignal på ugebasis. Dette bundsignal er væsentligt forstærket med sidste uges pæne fremgang og højere lukkekurs under stigende omsætning. Det ligner en stærk base til at angribe toplinien i trendkanalen mellem de røde linier, maj toppen i 33.70 (orange linie) og et faldende 52 ugers gl. gennemsnit i 34.20. Disse niveauer skal brydes for at markere en langsigtet bund til en større optur i retning af 38.45 og senere 42.60 og 48.70. Xact Bear i Sverige kan ikke købes til pension, kun private midler. Exact Bear i Norge kan derimod købes til pension. Den er til gengæld gearet 2 gange. Altså fald i Norges OBX index på 1% giver stigning på 2% i Xact Bear, Norge. I Xact Bear, Norge testes stærk og vigtig modstand i 38.70. Et brud over 38.70 vil afslutte bundmønster med minimumsobjektiv i 50. Det vil samtidigt etablere en langsigtet optrend med ugentlig lukkekurs over 38.70. Så vil det åbne for senere test op mod 72 ved den grønne linie i grafen nedenfor.
Xact Bear (Sverige) er en specialforening (graf ovenfor), der handler... Læs merePosted af John Yde, 05/07/2010
Guldet viser en acceleration ud af en kileformation med brud under det grå område. En kile er en klassisk topformation, og dermed sendes et stærkt signal om en langsigtsholdbar top 21. juni. Specielt i en situation, hvor optrenden viser udmattelsestegn på mellemlang og langt sigt. Næste skridt nedad til at bekræfte kilens afslutningen vil være brud på den røde støttelinie i 1190 (stigende). Så truer en stærk bevægelse under 200 dages gl. gennemsnit i 1136 niv. og videre ned mod den orange linie ved kilens startpunkt.
Guldet viser en acceleration ud af en kileformation med brud... Læs merePosted af John Yde, 05/07/2010
Møllehvede nov. 2010 kontrakten viser en acceleration over juni måneds toppunkt i 147 efter afsæt på 50 og 200 dages gl. gennemsnit. Det er et styrketegn, der åbner for test af 156-157 zonen. Der kan endda være tale om et fuldendt bundmønster indenfor det grå område med potentiale op til 168. Det betyder samtidigt, at der er tale om en meget vigtigt skillelinie nedad ved juni toppen i 147 (rød linie). Der er ikke plads til et afgørende brud under 147. Så vil det nemlig neutralisere bundmønsteret, hvilket traditionelt kan starte en stærk accelerationsfase nedad via de glidende gennemsnit.
Møllehvede nov. 2010 kontrakten viser en acceleration over juni måneds... Læs merePosted af John Yde, 01/07/2010
Den røde graf viser udviklingen fra 2006-2010 i S&P500 (følger x-aksen). Her blev topfasen i 2007 udviklet som et skulder-hoved-skulder topmønster (grå område). I 2009/2010 har S&P500 igen udviklet et skulder-hoved-skulder topmønster som vist med den blå graf i det grå område. Den blå graf er en tidsforskydning af S&P500, så toppen i april 2010 ligger ved oktober 2007 toppen. Der er en helt i øjnefaldende lighed mellem de 2 topfaser i både selve mønsteret og den tidsmæssige udvikling. Hvis forløbet i den røde graf skal gentages i den aktuelle situation, skal der et stærkt ryk nedad i S&PS500 de kommende par uger. Derefter kan der påbegyndes en opadrettet korrektionsfase over en længere periode tilbage til gentest af topmønsterets halslinie, før ny nedtur som vist med de stiplede sorte linier.
Den røde graf viser udviklingen fra 2006-2010 i S&P500 (følger... Læs mere











