Finansnyt
Posted af John Yde, 23/03/2015
Onsdag i sidste uge deltog vi på Investordagen i København. I den forbindelse holdt vi to foredrag, som du kan høre som webcast på Dansk Aktionærforenings hjemmeside.
Først holdt partner, adm. direktør Jens Balles et indlæg med titlen Har du psyke til køb og behold?
Langt de fleste rådgivere tager udgangspunkt i en køb og behold-strategi. Måske fordi de har opgivet at forudsige vendinger i økonomien – trods de kan forudsiges.
Men har vi psyken til at holde ved investeringerne og strategien? For når det går godt får mange lyst til at øge risikoen. Og når det går skidt har man lyst til at forlade markedet.
Hør foredraget her: Har du psyke til køb og behold?
På baggrund af spørgsmål berører Jens kort strategien Investin Demetra – husk du kan læse hvordan vi investerer på Investin Demetras hjemmeside!
Senere fortalte partner, senioranalytiker Peter Jensen om at Opsving og nedture i økonomien er forudsigelige. Med udgangspunkt i den amerikanske økonomi, der fortsat er den førende økonomi, kan udviklingen i økonomien fordusiges.
Hos Demetra har vi beskæftiget os med konjunktur-analyser i flere årtier. Ikke kun egne analyser men også analyser af de store konjunktur-analytikere. Deres modeller indgår fortsat i mange af vore analyser.
Hør Peters foredrag her: Opsving og nedture i økonomien er forudsigelige
Meget af det Peter taler om skriver vi om i Business Cycle og Aktiestrategi. Den udsendes månedligt til vore abonnenter – du kan få et prøveabonnement ved at registrere dig her.
Har du en forsamling, der kan have glæde af at høre et af disse indlæg, så kontakt os. Vi tager gerne ud med vores viden!
Onsdag i sidste uge deltog vi på Investordagen i København.... Læs merePosted af John Yde, 13/03/2015
Onsdag den 18. marts har du mulighed for at høre mere om Demetra på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S. Der deltager vi nemlig i aktionærmessen i Dansk Aktionærforening.
Vi har en stand og deltager desuden med to foredrag:
Klokken 11:30 kan du høre partner, adm. direktør Jens Balles indlæg med titlen Har du psyke til køb og behold?
Langt de fleste rådgivere tager udgangspunkt i en køb og behold-strategi. Måske fordi de har opgivet at forudsige vendinger i økonomien – trods de kan forudsiges, som Peter fortæller om senere på dagen.
Men har vi psyken til at holde ved investeringerne og strategien? For når det går godt får mange lyst til at øge risikoen. Og når det går skidt har man lyst til at forlade markedet.
Klokken 13:20 taler partner, senioranalytiker Peter Jensen om at alle recissioner i den amerikanske økonomi kan forudsiges. Da den amerikanske økonomi samtidig er den førende økonomi giver det godt indblik i udviklingen i resten af verden.
Hos Demetra har vi beskæftiget os med konjunktur-analyser i flere årtier. Ikke kun egne analyser men også analyser af de store konjunktur-analytikere. Deres modeller indgår fortsat i mange af vore analyser.
Kom og hør hvordan vi arbejder og hvilke indikatorer man skal holde øje med!
Se evt. hele programmet her.
Du kan også få gratis adgang ved at registrere dig her. Noter blot Demetra i feltet “Inviteret af”.
Onsdag den 18. marts har du mulighed for at høre... Læs merePosted af John Yde, 06/02/2015
At markederne er efficiente er en teori, der stadig lever godt på handelshøjskoler rundt omkring i verden. Den har også scoret Nobel-priser.
Men markederne er nu ikke altid så efficiente viser dette indslag fra PBS. De tager udgangspunkt i det virale hit Gangnam Style af Psy. Det viste sig at have påvirkning på Psy’s fars aktier. I hvert fald på kort sigt.
Samtidig har de også eksempler på at pæne CEO’s kan have betydning for kursen. Se med her:
At markederne er efficiente er en teori, der stadig lever... Læs merePosted af John Yde, 15/01/2015
I 2014 klarede amerikanske aktier sig rigtig flot – blandt andet hjulpet på vej af en styrket dollar. Så kan det virke interessant at investere i amerikanske aktier.
Det er helt naturligt for os at forvente at det netop hændte vil ske igen. Så når amerikanske aktier HAR klaret sig godt vil mange tro at de stadig er en god investering.
Det er bare sjældent at sidste års vindere klarer sig godt året efter. Det viser denne afkastmatrice som Simon Hovmark har lavet til mig. Her kan du se afkastet i DKK for forskellige aktivklasser de enkelte år.
Som du kan se er sidste års vinder – bortset fra nogle år hvor Bovespa klarede sig godt – ikke en god indikator for dette års vinder.
Desværre bruger mange tit historiske afkast som en parameter for fremtidige resultater. Det skal man altid tage med et gran salt.
Du kan læse mere i min blog på finans.dk – se her.
I 2014 klarede amerikanske aktier sig rigtig flot - blandt... Læs merePosted af John Yde, 20/11/2014
Det er i hvert konklusionen af en undersøgelse fra University of Chicago af 208 bankfolk.
I undersøgelsen skal deltagerne (128 bankfolk fra en bank og 80 deltagere fra forskellige finansielle institutioner) kaste en mønt ti gange. Inden starten får de at vide, at enten plat eller krone giver dem en præmie på 20 USD. De skulle blot selv rapportere udfaldet af deres ti kast med mønten.
En gruppe af bankfolkene indledte forsøget med at svare på spørgsmål vedrørende deres job og deres funktion på jobbet. Resten besvarede spørgsmål af mere generel karakter og uden relation til deres hverv som bankfolk. Tesen for undersøgelsen er statistikken bag møntkast, der antager at man vinder 50% af gangene hvorfor en afvigelse herfra vil indikere ærlighed eller ej.
Statistikken viser at bankfolk snyder (i hvert fald disse bankfolk) når de blev mindet om deres erhverv inden møntkastene. For så havde de nemlig gevinst 58% af gangene mens de kun havde gevinst 52% af gangene i den anden gruppe. Faktisk påstod 10% fra den første gruppe at de havde vundet alle 10 møntkast!!
Lignende forsøg foretaget i andre industrier viser ikke den samme tendens til at snyde hvis man mindes om sin stilling. Dog viste en lignende undersøgelse med indsatte i fængsler den samme tendens som hos bankfolkene, når de blev mindet om deres identitet som kriminelle.
Så er det selvfølgelig også lige et spørgsmål om, hvorvidt denne gruppe på 208 og deres kast af møner (ialt 2080 kast) er nok til at sandsynligheden for gevinst er 50% som man antager i forsøget…… Men statistik snyder jo ikke (mener nogen)….
Du kan læse mere om undersøgelsen her eller her – den sidste indeholder også et link til selve artiklen i Nature.
Det er i hvert konklusionen af en undersøgelse fra University of... Læs merePosted af John Yde, 13/11/2014
Behavioral finance eller behavioral economics oplever større og større opmærksomhed. Her er en oversigt over nogle af de mest citerede artikler om emnet.
Naturligvis fylder Kahneman & Tversky en del på listen. Dels var de nogle af de største (Nobelpris i 2002) og dels er deres artikler nogle af de ældste og har derfor fået flere citater. Men Thaler – som blandt har stor fokus på nudging – er også hypigt citeret.
Prospect Theory (Kahneman & Tversky 1979)
The Framing of Decisions and the Psychology of Choice (Kahneman & Tversky 1981)
A Behavioral Model of Rational Choice (Simon 1955)
Advances in Prospect Theory (Kahneman & Tversky 1992)
A Theory of Fairness, Competition and Cooperation (Fehr & Schmidt 1999)
Risk, Ambiguity and the Savage Axioms (Ellsberg 1961)
Mental Accounting and consumer choice (Thaler 1985)
Towards a Positive Theory of Consumer Choice (Thaler 1980)
Risk as Feelings (Loewenstein 2001)
Incorporating Fairness into Game Theory and Economics (Rabin 1993)
ERC: A Theory of Equity, Reciprocity, and Competition (Bolton & Ockenfels 2000)
A model of investor sentiment (Barberis, Shleifer & Vishny 1998)
Golden eggs and hyperbolic discounting (Laibson 1997)
Time discounting and time preference: A critical review (Frederick, Loewenstein & O’Donoghue 2002)
Altruistic Punishment in Humans (Fehr & Gachter 2002)
Psychology and economics (Rabin 1998)
Economics and Identity (Akerlof & Kranton 2000)
Cooperation and punishment in public goods experiments (Fehr & Gachter 2000)
Psychology and economics (Rabin 1998)
Fairness and retaliation: The economics of reciprocity (Fehr & Gachter 2000)
Does the Stock Market Overreact? (Thaler & Bondt 1985)
A model of investor sentiment (Barberis, Shleifer & Vishny 1998)
(Baseret dette blog-indlæg)
Behavioral finance eller behavioral economics oplever større og større opmærksomhed.... Læs mere