Finansnyt
Posted af John Yde, 09/07/2013
Vestas aktien har vist et imponerende comeback siden slutningen af 2012. Aktien er steget fra en værdi under 24 til i dag over 90 – altså næsten en firedobling. Aktien er sandsynligvis i færd med sidste del af den stigning, som startede ultimo januar. Aktien forsøger lige nu at passere et ganske vigtigt mål på 90.60. Det bliver interessant at konstatere, om aktien slutter i dag over 90.60 niv. Det kan i givet fald bane vejen for en yderligere stigning mod 99.00 og 105.00-50 obj. Vi risikerer, at aktien stall’er ved eller lige over 100 niv., og det kan efterfølgende sende aktien tilbage til 70 niv. – måske endnu dybere. Kortsigtet støtte for aktien er p.t. ved 83.85 før 78.15-20 niv.
Vestas aktien har vist et imponerende comeback siden slutningen af... Læs merePosted af John Yde, 03/07/2013
Chr. Hansen aktien synes i færd med at skifte trend (fra op til ned), idet aktien ser ud til at have fuldendt et klassisk “skulder-hoved-skulder” topmønster mellem januar og juni. Bruddet med “halslinien” til dette mønster (den stiplede røde linie) var førte trendændring, som i dag er ved at blive bekræftet ved, at aktien også handler under den lange trend (den gule linie) for første gang siden 2011. Aktien bør altså holde sig til eller under dette snit på 192-193 niv. for at bekræfte en nedadrettet trend, der kan føre aktien videre til 180 og senere endnu lavere mål. Aktien skal handles over 200-201 zonen for at annullere topmønstret og give optrenden en ny chance.
Chr. Hansen aktien synes i færd med at skifte trend... Læs merePosted af John Yde, 02/07/2013
Vi skrev 12. juni om et muligt topmønster i Carlsberg aktien, og det virker nu som om, at dette mønster er udløst. Mønstret er opbygget over det sidste års tid, og den seneste konsolidering ser p.t. ud som, at markedet er ved at få bekræftet, at kursen nu afvises af den tidligere støtte, der er blevet til modstand mellem 525 og 537 niv. Hvis kursen giver slip på 500 niv., så risikerer nedturen at accelerere, idet topmønstret selvstændigt indikerer et potentiale til omkring 435 niv. Aktien skal nok handles tilbage over 200 dages gl. gns. ved p.t. 551 niv. for at annullere og reetablere optrenden.
Vi skrev 12. juni om et muligt topmønster i Carlsberg... Læs merePosted af John Yde, 18/06/2013
Novo aktien korrigerede opad fra 10. juni lige under 900 til lige over 940 to dage senere. Det betød en undersidetest af den gennembrudte støttelinie (den punkterede røde linie på p.t. 958 niv. Det betød også, at aktien fortsat holder sig under både 50 og 200 dages gl. gns., og ny svækkelse under 10. juni bunden (i 895.50) vil altså signalere, at nedtrenden risikerer at fortsætte og kan nå støttezonen mellem 818 og 747 (se analysen 10. juni) og videre ned mod 700 niv.
Novo aktien korrigerede opad fra 10. juni lige under 900... Læs merePosted af John Yde, 12/06/2013
Carlsberg aktien står iflg. den tekniske analyse i en kritisk position. Kursen har i perioden siden medio 2012 til nu opbygget noget, der ligner et klassisk topmønster af typen “skulder-hoved-skulder” (inden for den orange punkterede oval). Dette mønster bliver udløst, når kursen bryder “halslinien”, som er den røde stiplede linie, som aktien p.t. presser (se den orange pil). Yderligere svækkelse vil altså signalere, at optrenden er ovre, og at en nedadrettet trend er i gang. Da aktien har tangeret 2010/2011 toppunktet i 2013, kan en nedadrettet trend vise vej tilbage til 2011 bunden (omkring 315).
Carlsberg aktien står iflg. den tekniske analyse i en kritisk... Læs mere
Posted af John Yde, 10/06/2013
Vi skrev i februar, at Novo aktien kunne være i færd med at opbygge et topmønster. Godt nok gik aktien i de kommende måneder lidt over det niveau, vi havde opstillet som modstand, men det har altså ikke ændret ved, at aktien ser ud til at have fuldendt sit topmønster. Læg mærke til, at aktien nu er brudt igennem både 50 og 200 dages gl. gns. (hhv. den grønne og den gule linie). Det er første gang siden 2011, at aktien har brudt og holdt sig under disse snit. Samtidig er et topmønster blevet udløst i forbindelse med kursfaldet, og det risikerer at betyde, at aktien vil falde yderligere. Bare kortsigtede korrektive niveauer bliver først nået mellem 818 og 747 niv. Hvis der er tale om det topmønster, som markedet p.t. indikerer, så bør aktien nu blive afvist ved eller under 952-962 zonen, før nedturen fortsætter.
Vi skrev i februar, at Novo aktien kunne være i... Læs merePosted af John Yde, 30/05/2013
Vestas aktien har vist en markant fremgang siden bunden i nov. 2012. Faktisk er aktien nu næsten firedoblet fra næsten 23 til over 86. Der er ved at være svaghedstegn at spore, idet aktiens markante optur også har trukket adfærdsmodellerne til overkøbt område og fået den cykliske indikator til at dreje i topzonen (se den nederste gule oval). Aktien har fjernet sig markant fra både 50 og 200 dages gl. gns., hvilket også indikerer, at “elastikken” er trukket godt og grundigt ud. Risikoen for en korrektion nedad vokser. En korrektion nedad kan være vanskelig at time nøjagtigt. Vi ser en risiko for, at når den pludseligt kommer, så kan den blive ganske hurtig og markant, idet holdningen nu er diametral modsat den, der prægede aktien i slutningen af 2012. Baseret på den aktuelle historik ser vi et korrektivt potentiale nedad til mellem 65 og 60 niv. (det lysegule område)
Vestas aktien har vist en markant fremgang siden bunden i... Læs merePosted af John Yde, 08/05/2013
Grafen herover viser Vestas aktien på daglig basis med 50 og 200 dages gl. gns. (hhv. den røde og den blå linie). I midten er vist omsætningen, der som angivet med pilen skal begynde at accelerere opad, som jo også er ved at ske. Nederst i grafen er hhv. den daglige adfærdsmodel RSI og den cykliske indikator (blå og rød linie). Ved kursen har vi markeret nogle potentielle tekniske mål for den igangværende optrend. Kursen har i dag været meget tæt på at ramme bunden af første målzone ved 61.60-63.70. Derefter følger 70.30-35 og den langsigtede toplinie på 75.80-85. Brud på denne linie sigter mod 82.20-25, 90.60 og endelig 99.00, som er et muligt langsigtet mål, selv om bundmønstret (dobbeltbund) dog kunne indikere, at aktien ultimativt skal over 100 niv. Ideelt holder kursen sig nu til eller over 49.95. Brud heraf neutraliserer og peger tilbage mod 41.90 niv.
Grafen herover viser Vestas aktien på daglig basis med 50... Læs merePosted af John Yde, 06/05/2013
Der har været optræk til det længe. Vi så i marts og april et par tilløb opad, som dog ikke lykkedes at bryde over den tidligere top fra september 2012. Men læg mærke til, at aktien efterfølgende kun korrigerede tilbage til 50 dages gl. gns. (den grønne linie) ved de røde cirkler. Vi viser denne gang grafen kun med lukkepriser for at vise gennembruddet og testen af trenden i april. Det er tydeligt, at aktien er over september 2012 toppen ved den vandrette stiplede linie. En dobbeltbund indikerer normalt et potentiale som højden i mønstret, hvilket altså fortsat peger på 100+ niv. Vi bør nu se 48.50 og min. 50 dages gl. gns. ved 45 niv. holde stand for at bekræfte optrenden.
Der har været optræk til det længe. Vi så i... Læs merePosted af John Yde, 02/05/2013
Vestas aktien bliver ved med at komme tilbage efter små reaktioner nedad. Det er første gang i længere tid (faktisk tilbage til finanskrisen), at aktien holder sig til højere og højere støtteniveauer samtidig med, at aktien bevarer fodfæstet over både 50 og 200 dages gl. gns. Næste brudpunkt opad sker via 51.25, der udgør toppen i september 2012. Brud heraf indikerer, at en dobbeltbund er skabt (de to bunde i 2012 lige under 25 niv.), og at aktien kan stige mindst så langt, som højden mellem de to bunde. Det er i grafen herover vist med de to røde pile. Det indikerer med andre ord, at aktien har et potentiale til over 100 (pilen viser faktisk mellem 115 og120) – altså en fordobling af kursen. Det er dog vigtigt, at aktien fortsat finder fodfæste på højere og højere niveauer, og i hvert fald holder sig til eller over 41.90, der udgør basen i april måned. Ellers er der ikke tale om en solid bund og 2012 bundene risikerer at komme under fornyet pres.
Vestas aktien bliver ved med at komme tilbage efter små... Læs mere