Finansnyt
Posted af John Yde, 09/01/2013
Vestas aktien handles igen omkring 200 dages gl. gns. (se den orange cirkel), efter at det lykkedes at stabilisere aktiekursen omkring den tidligere bund i november måned. Et gennembrud på 200 dages snittet – altså en lukkekurs over 36.20 niv. – vil signalere potentiale til at nå næste modstand ved 50 niv., som nok er aktiens markante skillelinie opad, idet brud på dette niveau kan fordoble aktiekursen på basis at det dobbeltbundmønster, der i så fald er opstået (på hhv. juli og nov. 2012 bundene). Kortsigtet støtte i aktien er nu i 31.85 før 28.65 niv., hvis november bunden skal forsvares.
Vestas aktien handles igen omkring 200 dages gl. gns. (se... Læs merePosted af John Yde, 28/11/2012
Stigningen i Vestas aktien i forbindelse med indgåelsen af en ny bankaftale har ikke betydet en sikker bund. Som vi skrev i seneste analyse, skulle kursen over mindst 34.20 (den stiplede røde linie), og det er ikke sket endnu. Dertil kommer, at aktien derefter også skal bryde over 200 dages gl. gns. (ikke vist) i p.t. 39.24. Det er nu vigtigt, at aktien stabiliserer sig over den tidligere bund for at vise tegn på, at en vending er på vej.
Stigningen i Vestas aktien i forbindelse med indgåelsen af en... Læs merePosted af John Yde, 26/11/2012
Vestas aktien stiger næsten 20% efter en ny bankaftale. Denne aftale er uafhængig af Mitsubishi forhandlingerne. Aktien mangler dog at krydse er par vigtige linier opad for at signalere mere fast bund. I første omgang drejer det sig om 34.20, som afviste opad i starten af november. Brud heraf vil også betyde brud på 50 dages gl. gns. (grøn linie). Derefter skal aktien fortsætte over 200 dages gl. gns. i nu 39.55 og senere over 50 niv. for at fuldende et klassisk dobbeltbundmønster i forbindelse med de to forsøg under 25 i juli og nu i november. Dette bundmønster kan i givet fald sigte mod 100 niv.
Vestas aktien stiger næsten 20% efter en ny bankaftale. Denne... Læs merePosted af John Yde, 21/11/2012
Grafen herover viser den ugentlige udvikling i SAS aktien siden slutningen af 2007. Aktien forsøger at danne en bund i den nedadrettede trend. Læg mærke til, at aktien nu i to tilfælde er banket på en meget veldefineret modstandslinie (den røde stiplede linie) ved de to plie. Denne linie er p.t. placeret på 6.6 niv. Brud på linien vil samtidig betyde, at aktien også bryder over sin årlige trend (grøn linie), og det kan i givet fald sætte gang i en større, opadrettet korrektion i aktien. Men det er altså vigtigt, at aktien er i stand til at bryde og levere en ugentlig slutpris over linien.
Grafen herover viser den ugentlige udvikling i SAS aktien siden... Læs merePosted af John Yde, 07/11/2012
I vores tidligere indlæg (25. september 2012) skrev vi, at aktien skulle bryde 46.30 for at give første bundsignal (der senere skulle bekræftes over 49.25-50.00 niv.). Men aktien kunne netop ikke bryde over 46.30 i september og faldt senere under 34.20 støtten, der nu er blevet til det nye foreløbige vendepunkt for markedet. Aktien nærmer sig den tidligere bundrekord på 24.65. Brud heraf indikerer støtte næste gang omkring 22.80-85 niv.
I vores tidligere indlæg (25. september 2012) skrev vi, at... Læs merePosted af John Yde, 30/10/2012
Danske Bank aktien falder efter morgenens udmelding. Aktien befinder sig p.t. under 50 dages gl. gns. (grøn linie) men over den lange trend 200 dages gl. gns. (gul linie). I overordnet forstand er der tale om en neutral trendsituation, hvilket også understreges af de to konvergerende trendlinier (de to stiplede røde linier), som fastlåser situationen mellem ca. 84 og 108. Et brud på en af disse linier bør overvåges som et signal om en ny trend i aktien.
Danske Bank aktien falder efter morgenens udmelding. Aktien befinder sig... Læs merePosted af John Yde, 25/09/2012
Der har været tale om en indtil videre perfekt korrektion nedad i Vestas aktien efter mødet med 200 dages gl. gns. i starten af september måned. Som det ses med de to lysegule pile, så holdt aktien sig over 50 dages gl. gns., ligesom RSI modellen (nederst) netop ramte 40 niv. Det danner udgangspunkt for et nyt forsøg opad, og aktien er nu igen ved den kritiske modstandszone, som starter ved 200 dages gl. gns. (p.t. ved 46.30) og strækker sig via “halslinien” til et større klassisk bundmønster (“skulder-hoved-skulder”) over næsten 1 år ved 49.25 til den vandrette 50 linie. Brud på dette område vil signalere, at en mere afgørende bund er etableret, og det kan skubbe aktien videre op mod 100+ niv., som er objektivet i forbindelse med bundmønstret (se de punkterede orange pile). Det er naturligvis afgørende, at støtte ved 34.20 niv. nu støtter, hvis vi skal kunne se et snarligt gennembrud opad.
Der har været tale om en indtil videre perfekt korrektion... Læs merePosted af John Yde, 05/09/2012
Vestas aktien nåede vores første mål på 50 niv. Det er her, at vi finder niveauet, hvor den lange trend (200 dages gl. gns.) befinder sig (blå linie), og hvor der er modstand fra et tidligere støtteniveau. Samtidig er aktiekursen nu blevet overkøbt og kan korrigere nedad. Hvor langt? Vi ser i hvert fald et støtteniveau mellem 42 og 39.50, som aktien helst skal holde for at vise fortsat positivt signal. Brud på 37 niv. risikerer at markere top for denne gang.
Vestas aktien nåede vores første mål på 50 niv. Det... Læs merePosted af John Yde, 28/08/2012
Vestas aktien stiger kraftigt til morgen på forlydender om forhandling med Mitsubishi. Det har naturligvis yderligere bekræftet, at et bundmønster er etableret. Navnlig da aktien jo fint holdt sig til kortsigtet støtte jvnf. vores tidligere indlæg 23. august. Det kan betyde, at endnu et bundmønster, og et lidt større et af slagsen kan være under opsejling, hvis aktiekursen nu holder sig til eller bedre over 34.25 niv., før vi ser ny optur over 40 mod kurs 50, der er næste større skillelinie opad. Det er også her, at vi finder 200 dages gl. gns.
Vestas aktien stiger kraftigt til morgen på forlydender om forhandling... Læs merePosted af John Yde, 23/08/2012
Indrømmet, vi er nede på mikro plan, men hvis en holdbar bund i Vestas aktien skal blive til noget, så bør reaktionen nedad sandsynligvis ikke gå dybere. Vi skal huske på, at stigningen indtil videre kun er en modreaktion i forhold til den langsigtede nedtrend, og hvis det etablerede bundmønster skal holde, så bør aktien finde støtte her omkring 29.75-30.50 niv., før aktiekursen stiger igen. Ellers risikerer bundmønstret at blive annulleret, og en annullering af et bundmønster (“skulder-hoved-skulder”) betyder normalt en stærk bevægelse i den modsatte retning, og det er altså i så fald en fortsættelse af nedtrenden.
Indrømmet, vi er nede på mikro plan, men hvis en... Læs mere