Finansnyt
Posted af John Yde, 16/08/2011
Nordea aktien (SEK) har netop korrigeret op til “halslinien” på 60 niv. til det klassiske dobbelttopmønster, der er opbygget mellem oktober 2009 og januar 2011 (de to punkterede orange pile). Dette mønster blev udløst, da aktien i starten af august gik under “halslinien” på 60 niv. Det peger iflg. den klassiske udregning på en yderligere svækkelse af aktien mod 45 niv. (se de optrukne orange pile). Aktien skal over 65 for at vise bund og oplæg til nyt trendskift.
Posted af John Yde, 08/08/2011
Novo aktien falder markant efter fuldendelsen af et klassisk “skulder-hoved-skulder” topmønster i sidste uge, hvor aktien først brød 200 dages gl. gennemsnit og derefter “halslinien” til topmønstret (den røde stiplede linie). Vi er derfor for første gang siden sommeren 2009 i et bearmarked for Novo aktien, så længe aktien forbliver ved eller under 605 linien.
Posted af John Yde, 22/06/2011
Novo aktien tester sit 200 dages gl. gennemsnit på 610-611 niv. Det er første gang, siden den aktuelle optrend blev bekræftet i juli 2010. Et brud på dette snit vil derfor indikere en negativ trendsituation med risiko for et større tilbagefald via 600 niv.
Posted af John Yde, 22/06/2011
Med en kurs tæt på 125 er Vestas aktien nu også tæt på at ramme toppen af vores langsigtede målzone mellem 125 og 111, som vi startede med at fokusere på i september 2010 (se http://www.teknisk-analyse.dk/blog/index.php?id=sh3). Der er ikke p.t. bundsignaler, men markedet er naturligvis ved at være oversolgt i betydelig grad.
Posted af John Yde, 07/06/2011
Det ligner et ganske alvorligt gennembrud nedad i Maersk B aktien, der efter brud med både 50 og 200 dages gl. gennemsnit også er gået under sin bundlinie. Det risikerer at betyde potentiale ned til mellem 40.300 og 37.700 niv. – i værste fald endnu dybere niv. Aktiekursen skal tilbage over 49.800 for at neutralisere det negative signal.
Posted af John Yde, 10/05/2011
Dagens kursfald i Danske Bank aktien har været nede og snuse til vigtig støtte ved 110.00-110.50 niv. Det er her, at vi finder marts måneds bund, men det er endnu vigtigere, at vi også her finder “halslinien” til et potentielt stort topmønster, der har sit udspring i starten af 2010. Brud på 110 niv. udløser topmønstret, der i givet fald har et potentiale ned til kurs 80, men som jo udmærket kan føre kursen endnu længere ned.
Posted af John Yde, 04/05/2011
Vi har flere gange tidligere kigget på Vestas Wind Systems, og vores seneste analyse var d. 19. april, hvor vi skrev, at det ligner optakt til nyt nedbrud i Vestas aktien (se http://www.teknisk-analyse.dk/blog/index.php?id=tz9). Dette nedbrud er en realitet, og den seneste analyse peger mod en kommende test af en målzone mellem 142 og 133. Risikoen er dog, at aktien fortsat ultimativt skal ned mellem 125 og 111, som vi præsenterede 22. nov. 2010 (se http://www.teknisk-analyse.dk/blog/?id=yq2). Vi forventer nu at se kortsigtet modstand allerede ved 179 før 193-201 området, hvor hhv. 50 og 200 dages gl. gennemsnit befinder sig lige nu.
Posted af John Yde, 19/04/2011
Som vi læser udviklingen i Vestas aktien, så ligner det oplæg til en snarlig fortsættelse af nedtrenden, efter at aktien i slutningen af marts ikke nåede længere end til vores korrektive målzone mellem 218 og 242 (se http://www.teknisk-analyse.dk/blog/?id=pr7). Det er muligt, at bundlinien ved p.t. 177 niv. vil holde i første omgang, og at aktien vil korrigere op til eller lige over 200 niv. (max. 211), før vi ser et gennembrud nedad, der via 177 bunden vil lægge op til en fortsættelse til og sandsynligvis også under bunden ulitmo november i 155. Risikoen er stadigvæk, at aktien lander helt nede mellem 125 og 111 jvnf. http://www.teknisk-analyse.dk/blog/?id=yq2.
Posted af John Yde, 30/03/2011
Grafen viser nogle teknisk vigtige niveauer for Vestas aktien i forbindelse med den aktuelle stigning. Der er naturligvis tale om en klart forbedret situation for aktien – bl.a. som følge af det japanske kernekraftuheld. Aktien tester nu en vigtig modstandszone mellem 218 og 242 niv. Hvis aktien bøjer af her og begynder at falde igen, så er der stor risiko for, at hele stigningen kun har været en modreaktion. Det første faresignal om ny nedtrend er via brud på 203 linien. Dette signal forstærkes yderligere under 189-190 niv., der signalerer, at nedtrenden er genoptaget. Aktien viser yderligere styrke og dermed et mere fast, langsigtet bundsignal, hvis aktien også kan nå over 247-252 området.
Posted af John Yde, 09/03/2011
Chr. Hansen aktien viser et par interessante niveauer, som kan være værd at holde øje med. For det første er der topniveauet ved 126, som nu har afvist 4 gange. Så er der støttelinien, som aktien netop møder ved 122 niv. og endelig næste horisontale linie på 120.40. Brud på de to sidstnævnte niveauer indikerer top og kan føre til en betydelig svækkelse af aktien.
I Coloplast aktien er der en meget tydelig støttelinie v ed 750, der samtidig danner “halslinie” til et klassisk topmønster. Det vil være meget kritisk for aktien, hvis denne linie giver slip.
Danske Bank har allerede givet et negativt trendsignal, der synes at lægge op til yderligere svækkelsemod og måske også under 100 niv. Aktien skal etablere sig over 135 niv. igen for at vende tilbage til et positivt trendmønster.
DSV aktien fastholder positive takter, og det holder ved, så længe aktien respekterer støttelinierne ved hhv. 112.50 (stigende) og 111.00 (horisontal). Næste modstand er ved 129 niv.