Finansnyt
Posted af John Yde, 27/05/2013
De tyske virksomheders investeringer i fabrikker og produktionsudstyr viser et årligt fald på 6%. Det er et større fald end under IT-boblen i 2000-2003. Udviklingen stemmer overens med, at indkøbernes forventningsindex (PMI) signalerer tilbagegang, og business cycle modellerne viser aftagende vækstrater og varsel om en recession i 2. halvår af 2013.
De tyske virksomheders investeringer i fabrikker og produktionsudstyr viser et... Læs merePosted af John Yde, 27/05/2013
I Japan er markedsværdien af aktiemarkedet $3.3 trilliarder, mens markedsværdien af statsobligationer er $11.5 trilliarder. Til sammenligning er aktiemarkedet i USA på $19.6 trilliarder, mens statsobligationerne udgør $16.7 trilliarder. Det giver begrænsninger for Japan i at føre samme aggressive pengepolitik som i USA. I USA vil likviditet fra centralbankens køb og salg af statsobligationer nemt kunne flyttes ind og ud af aktiemarkedet. I Japan vil et tilsvarende salg af statsobligationer skulle presses ned i et aktiemarked med meget mindre markedsværdi – der bliver altså ‘kø ved indgangen’ til aktiemarkedet. Derfor er den aggressive pengepolitik i Japan kilde til større volatilitet på de finansielle markeder. Det er en del af forklaringen på den meget markante optur i Nikkei indexet siden efteråret. Den aggressive pengepolitik i Japan har betydet en større stigning i statsrenterne, der rammer de japanske banker, som typisk har reservekapital placeret i statsobligationer. Stigende renter løfter også gældsbyrden på den japanske regerings store statsgæld. Derfor står regeringen og Bank of Japan i et dilemma, hvor de går stålsat efter inflation på 2% i marts 2016 i kombination med at renterne skal holdes lave. Samtidigt skal de forsøge at begrænse volatiliteten på de finansielle markeder. Det virker som en mildest talt svær opgave.
I Japan er markedsværdien af aktiemarkedet $3.3 trilliarder, mens markedsværdien... Læs merePosted af John Yde, 27/05/2013
Spillelysten på lotterier viste vækst på 7% i 2013 til $275 milliarder ifølge La Fleurs på verdensplan. Europæere er de største spillefugle med et forbrug på $113 milliarder på spil. En gennemsnitlig italiener bruger $480 om året på spil. Singapore ligger på over det dobbelte med $1000 pr. indbygger. Grafikken viser omsætning blandt verdens største spiludbydere
Spillelysten på lotterier viste vækst på 7% i 2013 til... Læs merePosted af John Yde, 23/05/2013
Den amerikanske centralbank (Fed.) søsatte under finanskrisen TARP programmet til at stabilisere den finansielle sektor i USA. Fed. har også ydet hjælp til at afværge konkurs i udenlandske banker som Libyen Bank, The Arab Banking Corporation i Bahrain og banker i Korea og Mexico. Det ser samtidigt ud til, at udenlandske banker, der opererer i USA har været flittige til at bruge den rigelige og billige likviditet fra Fed. Den øverste graf (rød) fra zerohedge.com viser, hvordan kontantbeholdningen/reserverne i udenlandske banker med aktiviteter i USA er vokset til $1 trillion. Reserverne har nærmest bevæget sig synkron med Fed.’s voksende balance (sort) i forbindelse med QE2 og QE3. Grafen nedenfor viser et tydeligere billede af, hvordan reserverne hovedsageligt vokser i de udenlandske banker (gult område), mens de kun har været svagt stigende i de små (blå) og de store (rød) amerikanske banker. Det betyder, at de udenlandske bankers reserver nu er blevet større end de samlede reserver i de amerikanske banker.
Den amerikanske centralbank (Fed.) søsatte under finanskrisen TARP programmet til... Læs mere
Posted af John Yde, 23/05/2013
Chile, Columbia, Mexico og Peru vil i dag underskrive en aftale, der fjerner 90% af toldafgifter på handelsvarer. Aftalen indeholder samtidigt en tidsplan på maksimalt 7 år for at fjerne de sidste 10%. Landene kalder sig ‘Pacific Alliance’, der genopliver idealet fra 90’erne om en åben region i Latinamerika. Det skal øge både øge samhandelen internt i Latinamerika og på globalt plan. I dag udgør samhandelen mellem de latinamerikanske lande 27% af den samlede handel i syd- og centralamerika, mens det ligger på 63% i Europa og 52% i Asien. Mercosur (landene markeret med orange) blev stiftet på samme grundtanke i 1991, men er styret af venstreorienterede regeringer, der har givet det karakter af en politisk front med protektionistiske tendenser, der er i konflikt med de oprindelige principper.
Chile, Columbia, Mexico og Peru vil i dag underskrive en... Læs merePosted af John Yde, 22/05/2013
Omkostningerne til en elev i folkeskolen falder for første gang i 2011 i USA i følge ‘Census Bureau’ statistikken siden 1977. Hvis omkostningerne inflationskorrigeres blev den foreløbige top nået i 2009 og omkostningerne er faldet 4% frem til 2011. Uddannelsesansvarlige påpeger, at det forringer muligheden for at højne uddannelsesniveauet og følge med i en stigende internationale konkurrence. Kritiske røster mener, at mens omkostningerne er steget siden 1977 er de faglige kvaliteter ikke steget tilsvarende.
Omkostningerne til en elev i folkeskolen falder for første gang... Læs merePosted af John Yde, 22/05/2013
Denne grafik viser fra Wall Street Journal viser den gennemsnitlige gæld pr. studerende i USA, der færdiggør en bachelor uddannelse. Den har været støt stigende siden 1993. Også når det omregnes til 2013 priser, som vist med den røde linie. Den gennemsnitlige gæld for en bachelor i 2013 ligger på $30.000 og den samlede studiegæld ligger på $986 milliarder, hvilket er 50% højere end i 1. kvartal 2009.
Denne grafik viser fra Wall Street Journal viser den gennemsnitlige... Læs merePosted af John Yde, 21/05/2013
Europa kæmper med en høj ungdomsarbejdsløshed, hvilket vækker bekymring for, at en generation ‘tabes på gulvet’. Grafikken giver et overblik over ungdomsarbejdsløsheden for unge under 25 år i de respektive lande i % i januar 2013. Det giver risiko for social uro, hvis ikke politikerne drejer fokus mod større tiltag for at hjælpe de unge ud af arbejdsløsheden i stedet for at tækkes de ‘gamle’ vælgere, der skal sikre dem genvalg.
Europa kæmper med en høj ungdomsarbejdsløshed, hvilket vækker bekymring for,... Læs merePosted af John Yde, 21/05/2013
Kina har i en længere årrække investeret meget kraftigt i infrastruktur og kapacitet i produktionsvirksomheder. Det vækker kritiske røster om overkapacitet i de kinesiske virksomheder, hvilket afvises af den kinesiske regering. I grafen ses de kinesiske lagre i forhold til omsætningen i de kinesiske A-selskaber, der er noteret på Shanghai og Shenzhen børserne. Dette forhold er steget til 1.37, i virksomhederne eksklusiv energisektoren og den finansielle sektor, hvilket er historisk højt. Dermed ser der ud til at ske en lageropbygning. Det er naturligvis bekymrende, hvis væksten i Kina beror på lageropbygning og ikke er drevet af stigende efterspørgsel. Så lover det ikke godt for den kinesiske vækst, der har været faldende over de seneste år og ligger på 7.7% i 1. kvartal 2013.
Kina har i en længere årrække investeret meget kraftigt i... Læs merePosted af John Yde, 21/05/2013
En Gallup undersøgelse viser, at pensionsalderen i USA er steget fra 57 år til 61 år over de seneste 22 år – se ovenstående graf. Den nederste graf viser, at den overvejende del af befolkningen forventer, at de skal på pension ved en alder på 65. Det er et skifte siden 2008, hvor den overvejende del af befolkningen forventede en pensionsalder under 65.
En Gallup undersøgelse viser, at pensionsalderen i USA er steget... Læs mere

















