Finansnyt
Posted af John Yde, 21/05/2013
Gallup har lavet en undersøgelse af, hvad, amerikanerne mener, er minimumsbeløbet, en familie på 4 skal have i årlig indkomst for at klare sig. Den største koncentration af de adspurgte ligger mellem $30.000 og $75.000 og gennemsnittet ligger på $58.000, som vist ovenfor. Til sammenligning viser grafen nedenfor medianen for indkomsten i de amerikanske husholdninger. Den har været faldende siden 2002 og ligger mellem $51.000 og $52.000 – altså et stykke under de $58.000 i Gallup undersøgelsen. Forskellen mellem hvad amerikanerne mener, bør være den gennemsnitlige indkomst (iflg Gallup) og den faktiske indkomst er vist med det blå område i nederst graf. Heraf fremgår det, at der har været et ‘hul’ i indkomsten i forhold til det nødvendige i hele perioden siden 2000. Dette ‘hul’ ser ud til at være fyldt med forbrugerlån, hvor den røde graf viser, at forbrugerkreditterne har været støt stigende siden 2000.
Gallup har lavet en undersøgelse af, hvad, amerikanerne mener, er... Læs merePosted af John Yde, 21/05/2013
Antallet af kørte kilometer på de amerikanske veje fortsætter faldet siden midten af 2012 og ligger under højdepunktet fra 2007. Det fremgår af nederste graf fra dshort.com, der er vist som et 12 måneders gl. gennemsnit af de kørte kilometer i følge Department of Transportation’s Federal Highway Commission. I grafen ovenfor ses den akkumulerede ændring i antal kørte kilometer pr. amerikaner siden 1970. Den viser et støt fald siden juni 2005 til et niveau svarende til januar 1995.
Antallet af kørte kilometer på de amerikanske veje fortsætter faldet... Læs merePosted af John Yde, 17/05/2013
Denne grafik fra Wall Street Journal giver et godt billede af, hvordan USA er kommet langt bedre ud af finanskrisen end Europa. I inflationskorrigerede tal ligger det amerikanske BNP 3.2% højere end 2007 og har været støt stigende siden 2009. Europa ligger derimod 2.8% under BNP niveauet i 2007 og har været faldende siden midten af 2011. BNP for 1. kvartal har bekræftet denne tendens med negativ vækst i de større europæiske lande med undtagelse af en beskeden vækst i Tyskland.
Denne grafik fra Wall Street Journal giver et godt billede... Læs merePosted af John Yde, 16/05/2013
Norges kvartalsvækst i BNP skuffer med -0.2% i 1. kvartal mod ventet stigning på 0.3%. Dermed falder den årlige vækst i BNP yderligere til 2.3%. BNP væksten har været faldende det seneste år, hvilket er i fuld overensstemmelse med det norske PMI index, der har ligger under 50 fra midten af 2012, hvilket signalerer en tilbagegang i økonomien. PMI ligger fortsat under 50. Dermed advarer det om yderligere ombremsning i økonomien. Dermed er der fundamentalt belæg for en yderligere svækkelse i NOK/DKK i det langsigtede billede, hvor norske kroner ligger i nedtrend.
Norges kvartalsvækst i BNP skuffer med -0.2% i 1. kvartal... Læs merePosted af John Yde, 16/05/2013
Den amerikanske industriproduktion skuffede med et månedligt fald på 0.5% i april mod ventet -0.2%. Det er største fald i 8 måneder. Det bringer den årlige vækst i industriproduktionen ned på 1.95%. Den grønne graf viser Empire State indexet, der ser til at være 3 måneder forud for udviklingen i den årlige vækst i industriproduktionen. Med seneste måneders svækkelse i Empire State indexet, der er brudt under nul i april, advarer det om, at den årlige vækstrate i industriproduktionen er på vej længere ned indenfor de kommende måneder.
Den amerikanske industriproduktion skuffede med et månedligt fald på 0.5%... Læs merePosted af John Yde, 16/05/2013
De amerikanske Empire State index for New York området viser en svækkelse til -1.4 i april mod ventet stigning til 4.0. Det er første gang tallet er negativt siden januar. Underkomponenten for nye ordrer er også blevet negativ. Empire State indexet er et udtryk for de generelle forretningsbetingelser og har en sammenhæng med udviklingen i den generelle økonomi. Derfor har det også en naturlig sammenhæng med aktiemarkedet. I de perioder, hvor Empire State indexet bliver negativ er der god sandsynlighed for en opbremsning i optrenden på aktiemarkedet, eller en større nedtur i forbindelse med en konjunkturnedgang, som vist med de grå områder. Det vil passe godt ind i billede med den nuværende overkøbte situation på de amerikanske aktiemarked, der trænger til en korrektion i maj og juni måned.
De amerikanske Empire State index for New York området viser... Læs merePosted af John Yde, 15/05/2013
Den totale mængde af studielån i USA stiger $20 milliarder i 1. kvartal 2013 til $986 milliarder. Den nederst del af grafikken viser, hvordan studielånene fordeler sig på de amerikanske forbruger i procent på tværs af de amerikanske stater. Der tales om en boble i studielån. Derfor bliver der holdt et vågent øje med misligholdelse af lånene. Andelen af studielånene, der er misligholdt i mere en 90 dage ligger på 11.2% i 1. kvartal, hvilket er faldet fra 11.7% i 4. kvartal. Det ligger stadig noget højere end niveauet på 8.5% i slutningen af 2011. Fordelingen af de misligholdte lån ses i øverste del af grafikken.
Den totale mængde af studielån i USA stiger $20 milliarder... Læs merePosted af John Yde, 15/05/2013
Pension er et privilegium, der typisk forbeholdes velstående lande. Vi skal ikke længere tilbage end 1930’erne, før over halvdelen af befolkningen over 65 år stadig var på arbejdsmarkedet i USA. Det er først indenfor det seneste århundred, at der er opbygget sikkerhedsnet og velstand, der er tilstrækkeligt til, at den overvejende del af befolkningen går på pension, når de er over 65 år. Tidligere arbejdede amerikanerne til de døde. Andelen af beskæftigede mænd over 65 år har stort set været faldende fra 1880’erne til lavpunktet i 2000’erne. I 2010’erne er der sket en stigning. Det kan være konsekvensen af den økonomiske krise og faldet i boligpriserne, der kan forringe amerikanernes pensionsoparing og derigennem vinge flere amerikanere til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Pension er et privilegium, der typisk forbeholdes velstående lande. Vi... Læs merePosted af John Yde, 15/05/2013
Det amerikanske detailsalg overraskede positivt i april med fremgang på 0.1% mod ventet fald på 0.3%. Det er første estimat for april måned. I maj og juni kommer anden og tredje estimat. Grafen ovenfor viser, hvor meget detailsalget i USA bliver revideret fra første til tredje estimat siden 2007 i faktiske tal. Nedenfor ses samme revision i procentvis ændring. Her ses en negativ revision i januar og februar. Der er kun lavet anden revision af marts måned, der er revideret ned til -0.5%. Spørgsmålet er, om april måned kan knække denne tendens. Det er værd at notere, at de negativ revisioner i gennemsnit er større end de positive.
Det amerikanske detailsalg overraskede positivt i april med fremgang på... Læs merePosted af John Yde, 15/05/2013
FN’s fødevare- og landbrugs organisation (FOA) fremhæver, i en ny rapport, berettigelsen i at gøre insekter til en større del proteinkilden i den traditionelle kost ud fra en miljømæssig og bæredygtig betragtning. Oksekød, svinekød og hønsekød er hovedkilden til protein i de velstående lande. Det kræver imidlertid et større foderforbrug og giver et større CO2 udslip at opdrætte 1 kg kød frem for insekter. Jo større dyr, jo større foder-, plads- og vandforbrug. Det er vist i ovenstående grafik, hvor 1 kg oksekød kræver 9 kg foder, og kun 40% af en ko er spiselig. Til sammenligning kræver 1 kg fårekylling kun 1.7kg foder, og 80% af fårekyllingen er spiselig. I følge FOA er der i dag 2 milliarder mennesker, hvor insekter er en fast bestanddel af kosten.
FN's fødevare- og landbrugs organisation (FOA) fremhæver, i en ny... Læs mere



















