Finansnyt
Posted af John Yde, 15/07/2010
I en artikel fra ‘South China Morning Post’ estimerer en økonom fra ‘Chinese Academy of Social Sciences’, at der er 64.5 millioner ledige lejligheder eller huse i byområder i Kina. Det er 5 gange mere end de 12 millioner ledige boliger i USA, hvor de tidligere støt stigende ejendomspriser giver spekulation i på det kinesiske ejendomsmarked. Det får vidtrækkende konsekvenser, når denne boligboble brister. Se beskrivelsen i denne artikel fra zerohedge.com: http://www.zerohedge.com/article/china-has-been-covertly-funding-housing-bubble-five-times-larger-us-65-million-vacant-homes-
I en artikel fra 'South China Morning Post' estimerer en... Læs merePosted af John Yde, 15/07/2010

Detailsalget i USA viser et fald 0.5% i juni mod ventet 0.3%, hvor specielt bilsalget oplever en tilbagegang. Den årlige vækst dæmpes til 4.8% som vist i grafen ovenfor. Der er udsigt til yderligere svækkelse i detailsalget. I grafen ovenfor ses den ugentlige vækstcyklus for Leading Indicators (ECRI) i USA, der er 8.3. Den ser ud til at lede udviklingen i den årlige vækst i detailsalget. De sorte pile viser eksempler på, at ECRI danner top og bund tidligere end vækstprocenten i detailsalget. Vi har tidligere vist en lignende sammenhæng på vores blog mellem den månedlige ændring i beskæftigelsen udenfor landbruget og detailsalget. Det peger også på yderligere svækkelse af detailsalget, som afspejler privatforbruget. Privatforbruget står for omkring 2/3 af den økonomiske vækst i USA, og dermed giver det advarsel om ny svækkelse af økonomien.
Posted af John Yde, 15/07/2010

Udviklingen i realkreditansøgninger (blå kurve) i USA sammenlignet med salget af nye boliger i USA (rød kurve).
Posted af John Yde, 15/07/2010
The Economist har en god beskrivelse af, hvad der sandsynligvis ligger bag den aktuelle svækkelse i Baltic Freight index. Prisfaldet har iflg. The Economist sandsynligvis en hel del at gøre med faldende fragt mellem Australien, Brasilien og Kina. Kinas import af jern og kul faldt med hhv. 6% og 8% i juni. Artiklen kan læses her:
http://www.economist.com/blogs/newsbook/2010/07/shipping_rates_slump
Posted af John Yde, 15/07/2010

De amerikanske tvangsauktioner begynder at stige igen, og det sker fra et i forvejen højt niveau iflg. RealtyTrac.
Posted af John Yde, 14/07/2010

Den amerikanske ugentlige ledende indikator fra ECRI faldt til -8,30% p.a. i sidste uge. Det er vanskeligt at forestille sig, at økonomien vil udvikle sig gunstigt på den konto. Typisk følger BNP (blå kurve) efter udviklingen i den ledende indikator, som figuren herover tydeligt viser. Et niveau under 10% p.a. er normalt et sikkert forvarsel om recession.
Posted af John Yde, 14/07/2010

USA har et budgetunderskud på $68.4 mia. i juni og $1 trillion for de første 9 måneder af budgetåret startende 1. oktober 2009. Det positive er at udgifterne falder som vist i grafen ovenfor fra ‘Econompicdata’, mens det negative er størrelsen af budgetunderskuddet sammenlignet med budgetårene tilbage til starten af 80’erne. Grafen nedenfor viser det akkumulerede budgetunderskud over de seneste 3 år og 9 måneder. Her er det værd at bemærke, at den gæld regeringen har udstedt til at finansiere budgetunderskuddene langt overstiger behovet. De seneste 3 år og 9 måneder har regeringen udstedt gæld for $4.7 trillioner til at finansiere en vækst i budgetunderskuddet på $3.2 trillioner. Hvad er baggrunden for denne overfinansiering på $1.5 trillioner? 
Posted af John Yde, 14/07/2010
Los Angeles Times rapporter, at de amerikanske husholdningers credit score falder markant. 25,5% af alle har nu en credit score under 600, hvilket gør det vanskeligt at få credit cards eller handle på kredit i det hele taget. Artiklen kan læses her: http://www.latimes.com/business/la-fi-credit-scores-20100712,0,1240553.story
Los Angeles Times rapporter, at de amerikanske husholdningers credit score... Læs merePosted af John Yde, 14/07/2010
The Sydney Morning Herald beretter, at Kinas Dagong Global Credit Rating i sin første rapport har nedjusteret sin vurdering af amerikansk statsgæld til AA, mens Japan, UK og Frankrig kun får AA-. Det kinesiske bureau anklager sine vestlige kollegaer for at favorisere egne markeder. Artiklen kan læses her:
http://www.smh.com.au/business/china-agency-downgrades-us-treasuries-20100713-109g4.html
Posted af John Yde, 14/07/2010

Importen stiger hurtigere end eksporten i USA i maj måned og udvider handelsbalanceunderskuddet siden februar 2010. Dermed vil handelsbalancen yde et negativ bidrag til den økonomiske vækst i 2. kvartal 2010 i modsætning til de positive bidrag i gennem hele 2009 og starten af 2010.





