Finansnyt
Posted af John Yde, 13/07/2010

Den amerikanske centralbankchef Ben Bernanke har gentagne gange pointeret vigtigheden af at sikre bedre vilkår for de mindre virksomheder i USA, hvor 60% af nye jobs bliver skabt. Mens de større virksomheder har haft nemmere adgang til kapital via obligationsudstedelser, er de mindre virksomheder i højere grad afhængigt af bankerne, hvor der er betydelige kreditbegrænsninger. Det fremgår også af den grønne graf ovenfor. Der ses en bedring i forventningerne til kreditbetingelser og adgang til kapital, men indexet ligger fortsat lavt. Det er også en af forklaringerne på, at optimismen i de små virksomheder halter efter ISM for de store virksomheder i øverste graf. Optimismen i de små virksomheder ligger efter seneste stigninger på niveau med lavpunkterne i 90erne. De små virksomheder vurderer, at det er et dårligt tidspunkt for en ekspansion (grå graf) og har heller ikke de store forventninger om kapitalforbrug og investeringer (grøn graf nedenfor). Dermed er der heller ikke udsigt til de store ansættelsesrunder. Den blå graf nedenfor viser en stigning i planerne om ansættelser, men foreløbigt ses ikke den store bedring i indexet for jobmuligheder i de små virksomheder, hvilket ligger på niveau med lavpunktet i 2002. Graferne viser, at der fortsat er store udfordringer med at sikre den fornødne optimisme og adgang til kapital til at sikre, at investeringer og jobskabelsen kommer i gang i de mindre virksomheder i USA. 
Posted af John Yde, 13/07/2010

Kinas nationale ejendomsindex viser første månedlige fald i 16 måneder i juni. Den årlige vækst i ejendomsindexet ligger på 11.4% i juni og falder tilbage fra højdepunktet på 12.8% i april. Denne tendens følges tæt for at få de tidligste signaler om effekterne af den kinesiske regerings opstramninger af økonomien. Aktiemarkedet har forlængst signaleret, at det kinesiske boligmarked står overfor en svækkelse. Øverst i grafen ses Shanghai ejendomssektor aktieindex (SEA), der har været under svækkelse siden august 2009. SEA er en ledende økonomisk indikator for ejendomsmarkedet og advarer om lavere vækstrater i ejendomspriserne. Specielt fordi SEA ved indgangen til 2010 er faldet i nedtrend med brud under 12 måneders gl. gennemsnit som vist med cirklen. Den grønne pil viser, at samme trendvending i 2008 markerede højdepunktet for vækstraten i ejendomsindexet. Så længe SEA er i nedtrend er presset nedad på det kinesiske ejendomsmarked. SEA skal bryde over 12 måneders gl. gennemsnit (se orange pile), før der er tegn på stabilisering af vækstraterne i ejendomspriserne.
Posted af John Yde, 13/07/2010

Antallet af personer, der er beskæftiget i USA, er nede på 58½% af den samlede befolkning. Det er det laveste niveau siden starten på 1980’erne og viser med stor tydelighed, at der ikke er tale om en stærkt økonomisk opsving.
Posted af John Yde, 13/07/2010

Billedet herover viser en sammenligning mellem oliekatastrofen ud for Alaska i 1989 og den aktuelle i den mexikanske gulf. Den aktuelle oliekatastrofe er allerede efter de aktuelle estimater over 5 gange større.
Posted af John Yde, 13/07/2010
Ifølge en artikel i Der Spiegel arbejder den tyske regering på et sæt af regler, der skal styre en kontrolleret statsbankerot blandt eurzone medlemmerne. Man vil for enhver pris undgå en ny Grækenland situation. Tyskerne føler sig usikre på, om den fællesvaluta kan holde til en ny krise. Eurosystemet er ikke gearet til den aktuelle situation. Men den tyske plan vil med garanti møde stor modstand. Kilde:
http://www.spiegel.de/international/europe/0,1518,705959,00.html
Posted af John Yde, 12/07/2010

Der er stigende uro på de finansielle markeder, hvilket afspejler sig i stigende interbankrenter. Det kan blive et problem, hvor grafen fra IMF viser, at bankerne i Eurozonen står overfor en refinansiering af $1.65 trillioner i 2010 og 2011. Det er et langt større beløb end bankerne i USA og UK.
Posted af John Yde, 12/07/2010

Den hollandske Rabobank har lavet denne tabel, der viser en analyse af landenes risici for en gældskrise. SVI (Soverign Vulnerability Index) er sammensat af de 8 indikatorer, der er anført under tabllen.
Kilde: http://ftalphaville.ft.com/blog/2010/07/09/282716/introducing-the-sovereign-vulnerability-index/
Posted af John Yde, 12/07/2010

Privatforbruget i USA har vist en overraskende positiv udvikling, når det ses i lyset af den høje arbejdsløshed, fald i boligens værdi og lavere pensionsformuer. Grafen fra ‘EconoPic’ viser, at kilden til at understøtte forbruget i øjeblikket er overførselsindkomster fra den amerikanske regering og lavere beskatning. Denne tendens skal ændres, så det bliver lønninger og stigende formuer, der bliver drivkraften i et holdbart økonomisk opsving.
Posted af John Yde, 12/07/2010

Denne graf fra The Economist giver et bud på hvilke boligmarkeder, der fortsat er overvurderet. Ifølge denne måling (målt i forhold til et langt gennemsnit mellem prisen og leje) angiver, at f.eks. Australien er overvurderet med 61,1%, Spanien med 50,4%, UK med 33,8% og Danmark med 18,5%.
Posted af John Yde, 09/07/2010

Det nærmer sig et lige forhold mellem “bulls and bears” i USA iflg. denne opgørelse fra Investors Intelligence. Billedet viser altså, at der nu er omtrent ligevægt mellem de, der tror på aktiestigninger og aktiekursfald.





