Finansnyt
Posted af John Yde, 22/04/2013
Forside billeder i bl.a. Barrons har tidligere indikeret snarlig top i aktierne. Når “populærpressen” tror på fortsatte aktiekursstigninger, så er der grund til at være på vagt. Og i øjeblikket er “populærpressen” overvejende positiv – Barrons er ikke alene om det.
Forside billeder i bl.a. Barrons har tidligere indikeret snarlig top... Læs merePosted af John Yde, 22/04/2013
Grafen herover viser den procentvise udvikling i udvalgte aktiemarkeder siden årsskiftet. USA og især Japan holder sig oppe – naturligvis på baggrund af deres yderst lempelige pengepolitik for at bekæmpe deflationen.
Grafen herover viser den procentvise udvikling i udvalgte aktiemarkeder siden... Læs merePosted af John Yde, 22/04/2013
Israelske efterretningskilder hævder, at de to bombemænd fra Boston fra dobbeltagenter, som USA med saudi arabisk hjælp skulle trænge ind i et Wahhabi jihadist netværk i Kaukasien. I stedet vendte de to brødre sig mod USA og gennemførte bombeangrebet. Ifølge disse kilder var USA hele tiden klar over, hvem de to personer var, da man først fik billederne, og det kan derfor også forklare, hvorfor operationen gik så hurtigt, som den gjorde. Den yngre bror, som er hårdt såret, er skudt i halsen og kan ikke tale….. konspirations teori eller sandhed?
Israelske efterretningskilder hævder, at de to bombemænd fra Boston fra... Læs merePosted af John Yde, 22/04/2013
Vi skrev 25. januar, at hvis en større korrektion i Apple aktien var startet, så kunne aktien ultimativt nå ned til eller under 200 niv. Vi holder fast i dette mål, og vi må konstatere, at der nu er tale om en klart defineret nedadrettet trend. Aktien er placeret under både sin langsigtede røde støttelinie og under den årlige trend (den grønne linie). Aktien er naturligvis ved at være oversolgt, men det er en variabel størrelse, forstået således, at det ikke er nogen nøjagtig angivelse af, at aktien nu ikke kan falde mere. Det er blot en meddelelse om, at man bør holde øje med evt. bundsignaler. Næste større støtte er først ved 304 niv. Kursen skal handles over 420 for at sætte gang i en større modreaktion, der i givet fald kan række ud efter 485-521 området, hvilket betyder en test af den lange trend. Men indtil videre er det altså den negative hovedtrend, som dominerer.
Vi skrev 25. januar, at hvis en større korrektion i... Læs merePosted af John Yde, 22/04/2013
Hvis vi skal bedømme ud fra de spekulative positioner på futuresmarkedet, så er markedets tro på guldet som investering ikke slået i stykker. Faktisk kan vi konstatere, at antallet af købte guldpositioner steg i sidste uge, selv om prisen faldt markant. Vi befinder os i en klar nedadrettet trend for guldprisen (blå linie), men futuresmarkedet viser en overvægt af købspositioner på 129.000 (den grønne kurve). Der har i over 10 år været en overvægt af købspositioner, og det er med til at holde optimismen intakt, selv om trenden er vendt. En bund i guldprisen er naturligvis meget mere realistisk, hvis der opstår en overvægt af salgspositioner.
Hvis vi skal bedømme ud fra de spekulative positioner på... Læs merePosted af John Yde, 22/04/2013
Financial Times skriver i en artikel, at det amerikanske handelsministeriums Bureau of Economic Analysis, BEA, der bl.a. udregner det amerikanske bruttonationalprodukt, er på vej med den største revision af den amerikanske økonomi siden 1999, hvor man inkluderede computer software. Denne gang inkluderer revisionen bl.a. royalty og udviklingsomkostninger, hvilket ventes at hæve det amerikanske BNP med 3% fra juli i år. Revisionen bliver grundig og gælder tal tilbage fra 1929. Flere oplysninger i dette link eller ved at downloade BEAs artikel via billedet nederst:
Financial Times skriver i en artikel, at det amerikanske handelsministeriums... Læs merePosted af John Yde, 22/04/2013
En FN analyse fra United Nations Office on Drug and Crimes (UNODC) viser, at ca. 2% af verdenshandelen eller ca. 250 mia. $ består af falske varer. De fleste af disse kommer fra Kina, hvilket altså betyder, at hvis man fjerner disse fra den kinesiske handelsbalance, så ender den i nul eller et lille minus for året. Flere oplysninger i dette link, mens rapporten fra UNODC kan downloades ved at klikke på billedet nederst:
En FN analyse fra United Nations Office on Drug and... Læs merePosted af John Yde, 22/04/2013
Reuters skriver, at den amerikanske centralbank chef, Ben Bernanke, ikke deltager i det årlige centralbank møde i Jackson Hole pga. en konflikt i mødekalenderen. Det er første gang i 25 år, at den amerikanske centralbank chef ikke deltager i dette møde. Flere oplysninger i dette link:
Reuters skriver, at den amerikanske centralbank chef, Ben Bernanke, ikke... Læs merePosted af John Yde, 22/04/2013
08.00 DK detailsalg for marts.
09.00 DK forbrugertillid for april.
09.00 Schweiz pengemængde M3 for marts.
09.00 Schweiz boligprisindex for 1. kvartal.
11.00 Eurozonen gæld i forhold til BNP for 2012.
14.30 US Chicago Fed aktivitetsindex for marts.
16.00 Eurozonen forbrugertillid for april.
16.00 US salg af eksisterende boliger for marts.
20.30 Bank of Englands Tucker taler i New York.
02.00 Australien leading indicators for februar.
03.45 Kina HSBC PMI produktion for april (foreløbigt tal).
07.00 Japan erhvervstillid i små virksomheder i april.
Posted af John Yde, 19/04/2013
Ny teknologi har givet USA mulighed for at trække store mængder naturgas op af undergrunden. Det betyder, at USA bruger en stigende andel af naturgas i stedet for kul til elproduktion med den konsekvens, at Co2 udslippet fra energipoduktion er blevet reduceret i USA. Fra 2005 til 2011 er Co2 udslippet reduceret med 509 millioner tons, hvilket er mere end i Europa. Det er en ringe trøst, når det ses, hvordan Kina i samme periode har øget Co2 udslippet med 3.252 millioner tons og Indien med 504 millioner tons.
Ny teknologi har givet USA mulighed for at trække store... Læs mere












