Finansnyt
Posted af John Yde, 16/04/2013
New York Empire State produktionsindexet falder fra 9.24 i marts til 3,05 i april mod forventet 7.00. Det er anden måned i træk med svækkelse til det laveste niveau siden januar. I undersøgelsen vurderer 25%, at der har været fremgang den seneste måned, mens 22% ser forværret forhold. I sammenligning med S&P500 indexet, vil en svækkelse mod nul i Empire indexet typisk give en opbremsning i S&P500. Det har foreløbigt ikke være tilfældet, hvor S&P500 har fortsat stigningerne til et nyt historisk højdepunkt. S&P500 ser ud til at være ude af trit med Empire indexet og flere andre indikatorer for den underliggende økonomi. Empire indexet skal under nullinien, før det advarer om større svækkelse på aktiemarkedet.
New York Empire State produktionsindexet falder fra 9.24 i marts... Læs merePosted af John Yde, 16/04/2013
Antallet af amerikanere, der modtager et månedligt tilskud til at købe mad, stiger til nyt højdepunkt på 47.770.000. De modtager i gennemsnit en månedlig betaling på $132, hvilket samlet set beløber sig på en regning til den amerikanske stats på $6.327 milliarder. Det er forståeligt, at forbrugertilliden fortsat ligger lavt i USA, når næsten 15% af befolkningen får tilskud til køb af mad.
Antallet af amerikanere, der modtager et månedligt tilskud til at... Læs merePosted af John Yde, 16/04/2013
Guld- og sølvprisen er styrtdykket de seneste dage og de andre metaller bliver trukket med ned på de svagere væksttal end ventet fra Kina. Det sender flere metaller ned til test af kritiske støtteniveauer. Aluminium, i grafen ovenfor, tester den røde støttelinie, hvor brud vil afslutte et stort topmønster i det grå område med potentiale til yderligere fald på 30-35%. Tilsvarende topmmønstre ses i kobber og bly i graferne nedenfor. Kobber ser allerede ud til at være brudt under den røde linie og har afsluttet et topmønster med minimumsmål, der ligger 36% lavere. Der er et stykke ned til den røde linie i bly. Det samme gælder i nederste graf, der viser et samlet index for metallerne – CRB spot metal indexet. Indexet viser på tilsvarende måde aftegningen af et topmønster indenfor det grå område. Det vil afsluttes, hvis indexet falder fra nuværende niveau på 863 og under 811. Det vil være en reel trussel, hvis topmønsteret i aluminium og bly bliver afsluttet.
Guld- og sølvprisen er styrtdykket de seneste dage og de... Læs merePosted af John Yde, 16/04/2013
Mængden af misligholdte udlån fra bankerne i EU er steget med €308 milliarder siden 2007. I grafikken viser de røde streger procentdelen af misligholdte lån i forhold til de samlede udlån fra bankerne i 2007. De blå søjler viser, hvordan denne andel er steget frem til juni 2012. Det vidner om de store udfordringer Eurozonen fortsat står overfor på trods af rekordlave centralbankrenter og rigelig med likviditet.
Mængden af misligholdte udlån fra bankerne i EU er steget... Læs merePosted af John Yde, 16/04/2013
Klik på grafikken for at se større udgave.
Klik på grafikken for at se større udgave. Læs merePosted af John Yde, 16/04/2013
09.15 Schweiz producent- & importpriser for marts.
10.00 Norge salg af eksisterende boliger for 1. kvt.
10.30 UK producentpriser for marts.
10.30 UK ONS huspriser for februar.
10.30 UK forbrugerpriser for marts.
10.30 UK detailprisindex for marts.
11.00 Eurozonen ZEW investortillid for april.
14.00 US Fed.’s Dudley taler på Staten Island.
14.30 Canada salg fra produktionen i februar.
14.30 US forbrugerpriser for marts.
14.30 US påbegyndt boligbyggeri for marts.
14.30 US byggetilladelser for marts.
15.00 US Fed.’s Charles Evans taler i Chicago.
15.00 ECB’s Draghi taler i Europaparlamentet.
15.15 US industriproduktionen for marts.
15.15 US kapacitetsudnyttelse for marts.
18.00 US Fed.’s Duke taler i Washington.
21.00 US Fed.’s Janet Yellen taler i Washington.
21.00 UK Bank of Englands King taler i Washington.
23.00 US Fed.s Kocherlakota taler i Minneapolis.
23.00 UK BOE’s Haldane taler i Washington.
02.30 Australien Westpac leading index for februar.
07.00 Japan forbrugertillid.
09.15 Schweiz producent- & importpriser for marts. 10.00 Norge salg... Læs mere
Posted af John Yde, 15/04/2013
Guldprisen er under voldsom svækkelse med over 5% i fredags og igen over 5% i dag. Det er usikkerhed om, hvorvidt Cypern kan være tvunget til at sælge ud af deres guldreserver. Det har forstærket den nedadrettede tendens i guldet, der har været under svækkelse siden september 2012 på aftagende inflationsforventninger. Grafen ovenfor viser, at guldet er brudt under 52 ugers gl. gennemsnit og ligger i en langsigtet nedtrend. Det forstærkes af seneste acceleration og udbrud under lavpunktet fra maj 2012. Det kan være selvforstærkende og kan få spekulative købere til at trække sig på sidelinien. Der er fortsat en klar overvægt at spekulative køb i forhold til salg. Det betyder også, at der er god potentiale for yderligere fald i guldprisen. Grafen nedenfor viser, at sølvet også følge med og er brudt ud nedad.
Guldprisen er under voldsom svækkelse med over 5% i fredags... Læs merePosted af John Yde, 15/04/2013
University of Michigans opgørelse af den amerikanske forbrugertillid viser en fald fra 78.6 til 72.3 i april mod forventning om et uændret niveau. Dermed begynder forbrugernes tillid til fremtiden at skride igen fra et niveau, der fortsat ligger lavt i forhold til niveauerne før finanskrisen. Forbrugertillid er et vigtigt pejlemærke for det private forbrug og dermed også detailsalget. Detailsalget viser et månedligt fald på 0.4% i marts, mens den årlig vækst i detailsalget aftager til +2.8%. Anvendes teknisk analyse på detailsalg og forbrugertillid, ligner bruddet under de røde linier afslutning af klassiske topformationer. Det taler for en yderligere svækkelse af forbrugertillid og aftagende vækstrater i detailsalget.
University of Michigans opgørelse af den amerikanske forbrugertillid viser en... Læs merePosted af John Yde, 15/04/2013
I USA står små virksomheder for omkring 80% af jobskabelsen. Derfor har centralbankchef Ben Bernanke også tidligere understreget vigtigheden af, at få kapital ud til de små virksomheder, der kun har adgang til banklån. I grafen ovenfor ses, hvor mange jobs virksomheder, der har levet under 1 år, skaber i USA. Jobskabelsen i de nystartede virksomheder fik et knæl i forbindelse med at IT-boblen bristede og har fået et yderligere knæk nedad i forbindelse med finanskrisen. Det betyder, at der bliver skabt knap 1 million færre job i virksomheder under 1 år end før finanskrisen, selvom der ses bedring de seneste år.
I USA står små virksomheder for omkring 80% af jobskabelsen.... Læs merePosted af John Yde, 15/04/2013
Kinas BNP viser årlig vækst på 7.7% mod ventet 8.0% i 1. kvartal. Det stemmer overens med vores business cycle modeller for Kina, der er i recessionsstadiet, hvilket for Kina vil betyde vækstrater under 8%. Industriproduktionen viser i marts en årlig vækst på 8.9% i marts mod ventet fremgang på 10.1%. Det svarer ligger på niveau med 2002 og 2008/2009.
Kinas BNP viser årlig vækst på 7.7% mod ventet 8.0%... Læs mere


















