Finansnyt
Posted af John Yde, 10/08/2016
Kun få økonomer anvender business cycle modeller. Principielt måler business cycle modeller afvigelser fra trenden. BNP har en trend. De gamle konjunkturmestre anvendte 9 års centreret glidende gennemsnit. BNP bevæger sig over og under dette gennemsnit. F.eks. var BNP over trenden i både 2000 og i 2007. I 2003 og i 2009 var BNP under trenden. Der er et afgørende problem knyttet til et centreret glidende gennemsnit. Det forskyder sig en halv gang. Et simpelt eksempel som forklarer problemstillingen. Vi har 3 observationer: 10, 20 og 30. Gennemsnittet er 20. Normalt vil man placere dette gennemsnit under 30, men det er jo ikke her gennemsnittet ligger. Det ligger under 20. Det giver os den udfordring, at der ikke ligger et gennemsnit under 30, så vi kan måle om BNP er over trenden eller under trenden. Vi skal beregne afstanden. Hvis gennemsnittet f.eks. er 22, så ligger BNP over ligevægt. Det kan løses ved en matematisk model eller man kan gætte på, hvordan gennemsnittet vil se ud. Uanset om man løser det ved en matematisk model eller ved et visuelt gæt, vil begge modeller være forkerte, men dog ikke, så de ikke kan anvendes. Demetra Business Cycle Model har ikke denne problemstilling, fordi den bygger på en såkaldt MACD model, der er ført a`jour uden den nævnte problemstilling. Det vigtigste ved en model er, at den er korrekt i faserne. I figuren har vi vist Demetra Modellen med 4 faser. Målingen for de 4 faser er foretaget fra vendingerne til ligevægt og fra ligevægt til vendingerne. Fase 1 er den stærkeste vækstperiode og her derfor den højeste vækst. Fase 2 har en lavere vækst end fase 1. Fase 3 har altid negativ eller ingen vækst. Fase 4 viser ny vækstfremgang, men under fase 1. Der er kun 1 periode i Demetra Business Cycle model, hvor der ikke er overensstemmelse med denne udvikling. Det er i overgangen fra 2003 til 2006. Vi er nu i fase 2. Vi kan endnu ikke dokumentere, at vi kommer i fase 3. For at forecaste dette skal vi se på leading indicators, der også er i fase 2, men har været det før BNP cyklen. Se eventuelt videoen om Business Cyclen.
Kun få økonomer anvender business cycle modeller. Principielt måler business... Læs merePosted af John Yde, 20/06/2016
Vi har i nogen tid observeret, at annonceringen efter arbejdskraft på internettet er svækket. Cyklisk indikerer online annoncering, at yderligere cyklisk svækkelse er på vej i beskæftigelsen. Vi forventer derfor, at beskæftigelsestallene fortsat vil blive forringet. Det så vi i 2007/08. Situationen antyder, at der er nogen svaghed i amerikansk økonomi. Arbejdsmarkedet bekræfter dermed, at USA er i en “slow down”
Vi har i nogen tid observeret, at annonceringen efter arbejdskraft... Læs merePosted af John Yde, 02/06/2016
Vi har i nogen tid kunnet konstatere, at annonceringen efter arbejdskraft er faldet markant. I går offentliggjorde Conference-Board data for annonceringen for maj måned 2016. I forhold til maj måned 2015 er annonceringen efter arbejdskraft faldet med over 10%. I øjeblikket er annonceringen efter arbejdskraft i fase 3. Det er den værste fase for annonceringen. Fra april måned 2007 til april måned 2008 faldt annonceringen med ca. 11%. Antallet af nye annoncer er fra maj 2015 til maj 2016 faldet med næsten 20%. Situationen antyder, at en ændring i den amerikanske beskæftigelse er under forandring.
Vi har i nogen tid kunnet konstatere, at annonceringen efter... Læs merePosted af John Yde, 01/06/2016
Svend Jørgen Jensen deltog i Millionærklubben på radio 24syv onsdag den 1. juni 2016.
Hør eller genhør programmet herunder:
Svend Jørgen Jensen deltog i Millionærklubben på radio 24syv onsdag den... Læs merePosted af John Yde, 12/05/2016
Uanset om man arbejder med makroøkonomiske nøgletal eller med markederne er der en cyklisk udvikling med 4 faser. Tidshorisonterne kan være forskellig. Man kan arbejde med tal på årsbasis, kvartalsbasis eller månedsbasis. I vedlagte chart har vi arbejdet med S & P 500 på årsbasis. De gamle konjunkturmestre arbejdede med 9 års centreret glidende gennemsnit. Det har vi gjort i vedlagte chart. Billedet er det, man beskriver som afvigelserne fra trenden. Dermed får man en cyklisk udvikling. I princippet subtraherer man selve tallene for markedet fra trenden i markedet. Som man kan se, er top og bundpunkterne perfekte i historisk sammenhæng – også selvom datagrundlaget er årsbasis. Vi ser nu, at vi er over ligevægt og formentlig på vej ind i fase 2. Markederne bevæger sig fra over ligevægt til under ligevægt. Som udviklingen ser ud lige nu, er der ikke sammenhæng mellem den risiko man løber, og det afkast man kan forvente. Man kan spørge: Hvad er sandsynligheden for, at S & P 500 igen skal under ligevægt. Vi anser denne sandsynlighed for at være meget høj. Det hænger bl.a. sammen med, at det amerikanske BNP beregnet på samme måde også i øjeblikket er langt fra ligevægt. Derfor bør man som investor overveje situationen ud fra en generel betragtning. Risk/reward forholdet er ikke p.t. i favør af investering i aktier – måske snarere det modsatte.
Uanset om man arbejder med makroøkonomiske nøgletal eller med... Læs merePosted af John Yde, 07/04/2016
Vi har tidligere vist den cykliske udvikling i EUR/DKK. De fleste er ikke opmærksom på, at EUR/DKK bevæger sig i cykler af 140 uger. Vi har i den nederste del af chartet vist denne udvikling. I den øverste del har vi vist 3 mdrs. renterne i DKK (rød kurve) og EUR/DKK med 50 ugers glidende gennemsnit. Uanset hvilket chart, man ser på, er det skabt af de markedsdeltagere, der dels er direkte involveret i markedet sammen med de deltagere, der dels blot iagttager markedet. Vi ved også, at stort set alle fundamentale nøgletal og markederne har et cyklisk forløb. For dem som vil arbejde med dette, skal vi gøre opmærksom på, at det kræver nogen erfaring i at se og iagttage et chart. Et cyklisk forløb i et chart afspejler markedsdeltagernes handlinger, der består af 4 faser. D.v.s. 2 over ligevægt (fase 1 og 2) og 2 under ligevægt (fase 3 og 4). Man skal også være opmærksom på, at intet cyklisk forløb er fuldstændig perfekt. Vi kan konstatere, at vi har et nedadgående brud på 50 ugers glidende gennemsnit lige over 746,00. Bevægelserne er sket i et markant ryk nedad. Det udtrykker, at sælgerne har været i overtal. Bundområdet ligger i 743,00. Kursen ligger p.t. omkring 744,35. Prøv af iagttage 3 mdrs. renterne og det cykliske forløb. Fald i EUR/DKK fører til fald i renterne. Derfor forventer vi, at Nationalbanken vil sætte indskudsbevisrenten ned med 0,10%, så vi igen lander på -0,55%.
Vi har tidligere vist den cykliske udvikling i EUR/DKK.... Læs merePosted af John Yde, 21/03/2016
Demetra Business Cycle Model kan anvendes på både månedsbasis og kvartalsbasis. Et kvartalschart giver mere sikre signaler end et månedschart. På samme måde giver et månedschart mere sikre signaler end et 5 minutter chart. I figuren har vi denne gang opdateret de ledende økonomiske indikatorer fra Conference-Board. Der er 4 faser i den cykliske udvikling. Når leading indicators bevæger sig ned i fase 3, er det et tegn på, at økonomien er i gang med en “slow down”, d.v.s. en mindre konjunkturnedgang. I 1990erne kan vi se 2 af den type. I 2011/12 så vi også en mindre slow down og endelig ser vi, at leading indicators er i fase 3. Det er et forecast på en svagere økonomisk udvikling. Det skal bekræftes i Coincident (BNP) indikatorerne. Disse er også under ligevægt, d.v.s. i fase 3, men ikke så langt under ligevægtslinien, som de ledende økonomiske indikatorer, men er er jo netop sædvane i systemet. Alle recessionsforecast udvikler først “slow down” signaler, der så udvikler sig til recessioner. For at det skal kunne lade sig gøre med et sådant forecast, skal den cykliske udvikling bevæge sig ned under den blå linie. Det vil være et forecast på en kommende recession. Indtil videre har vi kun et forecast på en kommende konjunktursvækkelse. Tiden vil vise, om det udvikler sig til et recessionsforecast.
Demetra Business Cycle Model kan anvendes på både månedsbasis og... Læs merePosted af John Yde, 02/03/2016
Conference-Board har netop offentliggjort on-line annoncering efter arbejdskraft. Der er 2 tal: Det ene tal er det samlede tal for annoncering (rød linie). Det andet tal er antallet af nye annoncer (blå linie). Det ser ud til, at beskæftigelsen står overfor en svækkelse. Tallene er baseret på kvartalstal og er en Demetra Business Cycle Model.
Conference-Board har netop offentliggjort on-line annoncering efter arbejdskraft. Der er... Læs merePosted af John Yde, 29/02/2016
Vi har i forrige indlæg diskuteret den cykliske udvikling i hvedepriserne. Denne cyklus vist her er vist i bogen “Finansielle Markedsanalysers Anatomi”. Sidste data er fra 2013. De sidste par års data vil med stor sandsynlighed vise, at vi er i fase 2. Som man kan se, står vi overfor en svækkelse i hvedepriserne. Da hvedepriser og svinepriser bevæger sig i en stærk korrelation historisk set, gælder denne cyklus også for svinepriserne. Man skal være opmærksom på, at prisstigninger finder sted under ligevægt og prisfald finder sted over ligevægt. Ud over denne cyklus er der mindst 2 andre cykler. Der findes en 45 måneders cyklus og en sæsoncyklus. Faldende råvarepriser vil føre til pres på inflationen og måske deflation, som vist i det forrige indlæg. Deflation betyder udskydelse af køb. Det vil presse hele den økonomiske udvikling med svagere vækst.
For dem som måtte interesseret sig for det cykliske arbejde var Edward Dewey en af de førende. Vi har beskrevet det cykliske arbejde i vores bog, men for dem, som har et ønske om at sætte sig yderligere ind i det, kan vi anbefale : “Cycles – the science of prediction” 250 sider. Den skal købes antikvarisk. Hvis man efterfølgende brændende vil læse mere: “How to make af cycle analysis” Omkring 500 sider. Der er også en tredie bog: “Cycles, The Mysterious forces that trigger events”. Den kan vist downloades gratis. Prøv at søg på den.
Vi har i forrige indlæg diskuteret den cykliske udvikling i... Læs mere