Finansnyt
Posted af John Yde, 13/06/2012
Vi har kun præcise data for 2 historiske boligbobler i USA. Den ene fandt sted i 1873 og den anden i 1929. Vi kan dog konstatere fra Edward Deweys chart fra bogen “Cykles”, at der var en markant nedtur i boligmarkedet fra ca. 1815 til 1825. Der er tale om en 18 1/3 års cyklus. En ny svækkelse fandt sted i ca. 1835 til 1845. Umiddelbart synes der ikke i den periode at være tale om en kredit- og boligboble. Men der er grund til at bemærke, at råvarepriserne faldt markant sammen med renterne. I de 2 perioder, hvor vi har set en kredit- og boligboble kan vi konstatere, at sådanne bobler fører til en langvarig krise, der fører til markant rentefald og råvareprisfald. Vi ser i øjeblikket en nedtrend i de samlede råvarepriser. Det har stået på i nogen tid. Vi har en forventning om, at denne tendens vil fortsætte – især når vi betragter historien. Spørgsmålet er, om det er anderledes denne gang. Vi tror det ikke. Mennesker har en tendens til at reagere på samme måde i historien. Det er vigtigt at forstå, at konjunkturerne er skabt af “almindelige mennesker”. Det er deres adfærd, der styrer den økonomiske udvikling. Årsagen til at “almindelige mennesker” reagerer som de gør, skyldes også den adfærd politikere udviser sammen med centralbankerne. Det er en historisk kendsgerning. Politikere reagerer altid for sent. Efterfølgende får vi en konservativ økonomisk tilgang, fordi det ikke må ske igen. Men alligevel sker det igen. Årsagen er, at nye generationer ikke kender til større økonomiske nedture. De nye generationer af ledende bankfolk har oplevet en markant økonomisk optur siden 1993 uden større tab. Det ændrer den psykologisk tilgang til tabssituationen. Nu har bankerne fået tab. Så ændres den psykologiske tilgang. Risikoadfærden ændres blandt bankfolk og investorer. Derfor er det vore opfattelse, at den økonomiske krise vil vare i adskillige år.
Vi har kun præcise data for 2 historiske boligbobler i... Læs merePosted af John Yde, 06/06/2012
Vi har haft nogle spam-problemer, men de er løst nu. Vi genoptager herefter indlæggene.
Aktiemarkederne har været udsat for en ny nedtur på grund af usikkerheden omkring konjunkturerne. De ledende økonomiske indikatorer i Tyskland er blevet svækket under ligevægtslinien. Det giver en meget høj sandsynlighed for en ny tysk recession. De amerikanske leading indicators er under cyklisk svækkelse. I april måned registrerede vi et fald for første gang i lang tid. Et fald de næste 2-3 måneder vil medføre forventninger om en ny amerikansk recession. Vi kan dog ikke forecaste en sådan, så lang tid de ledende økonomiske indikatorer er over ligevægt. Aktiemarkedet i Tyskland (DAX indexet) er brudt ned igennem 200 dages glidende gennemsnit. Da vi har et forecast på en kommende tysk recession, synes dette signal at være validt. På kort sigt er markedet dog modent til en opadgående korrektion. For at bevare det negative indtryk skal kursen i første omgang holde sig under 6200. Vor adfærdsmodel ligger 60-20, hvilket bekræfter markedets nedtrend.
Vi har haft nogle spam-problemer, men de er løst nu.... Læs merePosted af John Yde, 09/02/2012
I historisk sammenhæng bevæger guld og CRB Raw Industrials, d.v.s. industrimetaller sig sammen. Vi kan se, at CRB Raw Industrials er i nedtrend, idet kursen ligger under 12 måneders ligende gennemsnit. Guld er et forecast på den forventede inflation. En svækkelse i industriråvarerne afspejler bl.a. husholdningernes efterspørgsel efter færdigprodukter, d.v.s. mindre efterspørgsel. Normalt stiger inflation i den sidste fase af det økonomiske opsving, hvilket afspejles i de såkaldte lagging indicators. Som udviklingen ser ud lige nu er der ikke tegn på en forestående inflation. Da guldet er steget omkring 7 gange siden 2001, så er spørgsmålet, om der er mere potentiale og dermed, om der er mulighed for inflation i den nuværende økonomiske udvikling.
I historisk sammenhæng bevæger guld og CRB Raw Industrials, d.v.s.... Læs merePosted af John Yde, 30/01/2012
Conference-Board har revideret sine tal for leading indicators i USA. Der er en række makroøkonomiske tal, der er ændret, men det væsentlige er, at pengemængden M2 er erstattet af et Leading Credit Index. Vi vil gå i dybden med tallene ved en anden lejlighed, men alene vise grafen for leading indicators på 12 måneders Rate of Change. Bemærk, at en bevægelse under ligevægtslinen 100 forecaster en recession. Indtil videre ligger ROC over ligevægt med en faldende tendens. Vi kan således ikke forecaste en recession på nuværende tidspunkt.
Conference-Board har revideret sine tal for leading indicators i USA.... Læs merePosted af John Yde, 03/01/2012
Vi tager den sidste af Kondratieff bølgerne, som jeg har i mit “arkiv”. Her er vist sammenhængen mellem BFI (BNP), renterne og beskæftigelsen. Bemærk, at der er meget stærk korrelation mellem BFI og beskæftigelsen. Det betyder, at beskæftigelsen er en coincident (BNP) indikator. Det er det også ifølge Conference-Board. Da der er tale om næsten 100 års data, så er det en regel, man kan stole på. Nogle økonomer hævder, at beskæftigelsen er en sen økonomisk indikator. Det er det ikke. Herudover skal man bemærke, at renterne først stiger, langt hen i vækstperioden. Vi kan også se, at renterne først falder når væksten er gået i stå. Det har en betydning for konverteringer. Ja, vi skal nok føre tallene a`jour i løbet af i år og vise dem.
Vi tager den sidste af Kondratieff bølgerne, som jeg har... Læs merePosted af John Yde, 28/12/2011
Det kan være lidt sjovt at rode i de gamle data og se, hvad man har arbejdet med. For flere år siden arbejdede vi en del med de såkaldte Kondratieff Bølger, d.v.e. 50-60 års bølgerne i den økonomiske udvikling. Datamæssigt er kilden Søren Gammelgård. Billeder af dansk macro-økonomi 1818-1980. Læringsmæssigt set ud fra en fundamental synsvinkel kan det anbefales at studere Statistiske undersøgelser nr. 45: Analyse af 80ernes økonomiske udvikling baseret på kvartalsvise nationalregnskaber. Skrevet af Rewal Schmidt Sørensen. Begge dele kan formentlig lånes på biblioteket. I figuren har vi vist sammenhængen mellem Bruttofaktorindkomsten (BNP) og den teoretiske Kondratieff bølge. I 2004 forventede vi en bund i 2011. Det kommer ikke til at passe. Nogle vil stille spørgsmålet om, hvordan man får sådan en cyklus. Det er simpelt. Tag ændringerne fra år til år. Udarbejd en række glidende gennemsnit. De falder stort set sammen. Man er nødt til at forsøge sig frem. Vi endte med at etablere MACD på 27 års glidende gennemsnit på ændringerne år/år.
Det kan være lidt sjovt at rode i de... Læs merePosted af John Yde, 20/12/2011
I chartet har vi vist den cykliske udvikling i den danske beskæftigelse helt tilbage til 1905. Som man kan se, så er der tale om en såkaldt Kondratiff Bølge, der normalt varer 50-60 i gennemsnit. Vi ser en bund i 1933 en top i 1965 og en ny cyklisk bund i 1984. Der er en bund i 1993 i tallene, men cyklisk ligger bunden i 1984. Vi ser nu, at vor cykliske model antyder, at vi står over for en større fald i beskæftigelsen. Efter vor opfattelse er der tale om en situation som i 1930erne. D.v.s. ud fra en langsigtet cyklisk betragtning, så vil bunden i beskæftigelsen finde sted i 2028 eller senere. En vurdering så langt ud i fremtiden vil være et særdeles usikkert gæt. Imidlertid bekymrer det os, at den langsigtede model lægger an til en vendingsfase. Det “plejer” at udvikle sig alvorligt. Vi kan stå over for en større nedgang i beskæftigelsen.
I chartet har vi vist den cykliske udvikling i den... Læs merePosted af John Yde, 14/12/2011
Guldet er sandsynligvis i en vendingsfase fra en stigende trend til en faldende trend. Den primære årsag er, at nu kan alle se, at guldet skal stige. Alle guldsmede og alle med relation til guld- og sølvmarkederne har skilte i vinduerne, hvor de er købere af guld og sølv. Det er afslutningen på markedet. Hvis vi ser bort fra den psykologiske del, hvad kan så begrunde et fald. Vi har længe været bevist om, at Industriråvarerne og guldet følges ad. Vi ser nu, at vi har fået en trendvending i CRB Raw Industrials. Det antyder, at guldet snart vil foretage en trendvending. I månedschartet vil en lukkepris under 1570 antyde, at vi står overfor en større svækkelse. Guldet har stærk støtte i dagschartet i 1600 dollar. En bevægelse ned under 1570 vil afslutte et topområde med et potentiale ned mod 1250. Ved ethvert estimat er der grund til at spørge om sandsynligheden for en sådan udvikling. i august måned 1999 lå guldmarkedet i kurs 252. Det har været oppe i 1900. Der er tale om et marked der er steget 7,5 gange. Står vi overfor en recession, så vil industriråvarerne falde markant. Dermed har vi en antydning af, at der er tale om et sandsynligt scenarie.
Guldet er sandsynligvis i en vendingsfase fra en stigende trend... Læs merePosted af John Yde, 06/12/2011
I teorien findes der en række bølger i den økomiske udvikling. Der er især 4, der omtales. 1) Kitchin, 2) Juglar, 3) Kutnets og 4) Kondratieff bølger. De sidste benævnes også 50-60 års bølger. Grundlaget for den russiske økonom Kondratieffs arbejder er beskrevet i hans værk fra 1926: The Long Waves In Economic Life. Grundlaget for hans arbejder var bl.a. råvareprisudviklingen. Råvarer og renter er tæt forbundne, fordi inflation og råvarer er forbundne. Vi har vist den cykliske udvikling i de danske lange renter fra 1800 tallet. Som man kan konstatere, så er der cykliske bevægeler i renteudviklingen. En cyklus er fra top til top og fra bund til bund. Den gennemsnitlige cyklus i renterne varer 53 år. Den sidste bund var i 1946. Dermed kan vi konstatere, at den nuværende cyklus vil vare flere år end den plejer. Foreløbig har den varet i 65 år. Det er usædvanligt. Spørgsmålet er, hvornår den vender. Det bliver sandsynligvis inden for de næste 10 år. I praksis kan det være vanskeligt at finde disse bølger, der også findes i f.eks. BNP i Danmark. Niels Kærgård (tidligere overvismand) har skrevet en bog: “Økonomisk vækst” – En økonometrisk analyse af Danmark 1970-1981. Her omtales bølgerne. Niels Kærgård kunne ikke finde disse bølger. De samme rentebølger ses i de amerikanske og engelske renter. Bølgerne er beregnet ved hjælp af differencen mellem 2 glidende gennemsnit – en metode som de “gamle” økonomer og cyklusforskere anvendte.
I teorien findes der en række bølger i den økomiske... Læs merePosted af John Yde, 28/11/2011
Der er p.t. nogen forvirring om de ledende økonomiske indikatorer. Årsagen er, at de 2 institutter, der har arbejdet længst med disse indikatorer har en forskellig konklusion og dermed også forskelligt talmateriale. Vi kan ikke få at vide, hvilke tal Businesscycle.com anvender, medens de data som Conference-Board.org anvender er åbne. Vi ved, at de 2 tal, der p.t. bidrager stærkt til stigningerne i leading indicators i Conference-Board regi, er M2 og rentespreadet mellem de korte og de lange renter. Stigningerne i pengemængden skyldes pengepolitikken i USA. Det kan diskuteres om det er udtryk for et positivt bidrag til forventningerne til den økonomiske udvikling eller om det er et udtryk for en markant svaghed i den økonomiske udvikling. Vi ved, at rentespreadet ikke p.t. kan bidrage negativ, fordi den korte rente ligger omkring 0,25%. Vi kan ikke p.t. forvente, at de 10 årige amerikanske renter vil bevæge sig under 0,25%. I det andet institut Businesscycle.com (ECRI) viser leading indicators svaghedstegn med en vendingsfase i de kvartalvise cykliske tendenser. Trækker vi M2 og rentespreadet ud af leading indicators i Conference-Board, så ligner de 2 indikatorer mere hinanden. I chartet har vi vist forholdet mellem leading indicators og coincident indicators i Confererence-Board. I den nederste del har vi vist den cyliske komponent. Som man kan se, så finder recessionssignalerne altid sted under ligevægt i den cyliske komponent. Vi ser i øjeblikket, at forholdet har en relativ stærk stigningstakt. Vi kan også se, at denne udvikling er lidt unormal i forhold til tidligere niveauer. Det betænkelige ligger i, at leading indicators bevæger sig for langt i forhold til coincident indikatorerne. Det betyder reelt set, at coincident ikke reagerer på stigninger i leading indicators. Det kan betyde, at påvirkningen fra M2 og rentespreadet er for stor set i relation til coincident og at det udtrykker en reel svaghed i den økonomiske udvikling.
Når man ser på forholdet mellem de 2 indikatorer, så er det lidt ejendommeligt, at vendingsfasen finder sted i begyndelsen af 1980erne, d.v.s. på rentetoppen. Hvad kan det mon skyldes? Har læserne et svar på dette fænomen?
Der er p.t. nogen forvirring om de ledende økonomiske... Læs mere