Finansnyt
Posted af John Yde, 21/02/2011
Der er grund til at være opmærksom på, at de internationale hvedepriser nu har nået det samme niveau som i 2008. Dette betyder, at vi sandsynligvis står over for en ny svækkelse i hvedepriserne. Normalt kommer svækkelserne i forårsmånederne, når udsigterne til den nye høst nærmer sig. Markederne har en tendens til at frygte udviklingen. Hvedemarkedet er i stor stil præget af spekulanter. Det er godt for markedet, idet det øger likviditeten i markedet. Risikoen ligger i endnu et dårlig høst. I historisk sammenhæng har vi ikke set en sådan udvikling siden inflationen ændrede sig i begyndelsen af 1980erne. Teoretisk er det sådan, at jo højere priserne kommer op, jo mindre vil efterspørgslen blive. Samtidig vil hvedeproducenterne forsøge at øge arealet, fordi hveden giver en stort dækningsbidrag. I den nuværende situation er bytteforholdet mellem svinepriserne og hvedepriserne i samme niveau som i 2008. Det betyder, at svineproducenterne må binde en lille 100 krone seddel i halen på hver slagtegris, der bliver produceret. Det fører pr. automatik til en nedgang i produktionen af slagtesvin. Dermed mindskes efterspørgslen efter korn til foder. Da prisen i 2008 lå på ca. kr. 170,00 på hvede ville ingen tro på en pris på kr. 85,00. Da prisen sidste år var i kr. 85,00 ville ingen forvente en pris på 170,00. Nu er der ingen, der tror på, at prisen vil kunne bevæge sig ned i kr. 85,00 igen. Ja, hvad skal man tro på?
Der er grund til at være opmærksom på, at de... Læs merePosted af John Yde, 14/02/2011
Vi ser i øjeblikket, at bl.a. det brasilianske, det kinesiske og det indiske aktiemarked være i vanskeligheder, idet markederne synes at være i gang med en trendændring eller har foretaget en trendændring. Vi har valgt at se på udviklingen i Sydinvests investeringsforening BRIK. Generelt set virker 50 ugers glidende gennemsnit ganske fornuftig, især når man kombinerer gennemsnittet med vor adfærdsmodel. Ingen trend varer evigt uden at skabe kræfter, der får trenden til at vende. Dette sker ved at tilvæksten i trenden begynder at miste momentum. I vor adfærdsmodel ses dette ved, at de højere toppe i kursudviklingen ikke bekræftes i vor adfærdsmodel, der har lavere toppe. Vor adfærdsmodel ligger normalt mellem 40 og 80 i en optrend, men vi kan se, at adfærdsmodellen er under 40. Vi kan se, at 50 dages glidende gennemsnit er meget tæt på at blive brudt i nedadgående retning. Der er derfor god grund til at holde øje med BRIK landenes aktiemarkeder. En trendvending kan være på vej. I den forbindelse er der grund til at være opmærksom på, at et aktiemarked er en ledende økonomisk indikator for den økonomiske udvikling. Normalt siger man, at risikoen for et marked er størst, når ingen ser den. Vær derfor opmærksom på udviklingen i disse lande.
Vi ser i øjeblikket, at bl.a. det brasilianske, det kinesiske... Læs merePosted af John Yde, 07/02/2011
I vores analyser af konjunkturudvikling tager vi ofte udgangspunkt i den amerikanske økonomi. En af grundende er, at datagrundlaget er godt i USA, hvor dataene typisk er opdateret langt tilbage i tiden. En anden er, at USA er fortsat verdens største økonomi, selvom Kina haler kraftig ind med meget høje vækstrater. Derfor har USA også være ledende for den økonomiske udvikling i Europa og Asien. Denne verdensorden kan naturligvis ændre sig i takt med, at de asiatiske økonomier modnes. Men foreløbigt holder USA positionen som den ledende indikator for Europa. Et konjunkturopsving i USA vil ske med forsinkelse i Europa, hvilket økonomer anerkender. På samme måde vil en konjunkturnedgang og recession i USA også udvikle sig med forsinkelse i Europa. Det har økonomer sværere ved at acceptere. Det giver i stedet anledning til bortforklaringer om, hvorfor Europa går fri af recessionen. Under seneste recession var ‘bortforklaringen’, at Asien skulle trække væksten og afværge recessionen i Europa. Det skete ikke. Figur 1 viser også den helt klare sammenhæng mellem USA og Europa. Først vender Leading Indicator i USA, der leder en vending i BNP i USA. BNP i USA leder derefter BNP i Europa (repræsenteret med Tyskland i figur 1). Det gælder både i top og bundfaser som vist med de stiplede pile.
I vores analyser af konjunkturudvikling tager vi ofte udgangspunkt i... Læs merePosted af John Yde, 24/01/2011
Mange markedsdeltagere vil anføre, at renteudviklingen er uforudsigelig. Vi er nu ikke så sikre på dette udsagn. Det er givet, at de lange renter kan bevæge sig ud fra den holdning markedet har. D.v.s. der kan opstå korrektioner i markedet. Men det ændrer ikke på de fundamentale cykliske bevægelser. Det at noget bevæger sig i cykler medfører også, at der til en vis grad er tale om forudsigelighed. Som man se af vedlagte chart, så falder renterne stærkest i fase 3. Ligesom renterne stiger stærkest i fase 1. De parametre, der styrer renteudviklingen, er de såkaldte sene økonomiske indikatorer. Vi kan se, at vi har en klar cyklisk nedtrend, der ikke er nået ud i sit yderste cykliske niveau. Derfor er der ingen grund til at antage, at vi står over for stigende renter i den korte ende af markedet. Derfor er den rigtige lånetype de korte lån. Først når vi ser, at den cykliske trend går i fase 4, skal vi til at passe på. Så åbner det for en risiko, fordi efterspørgslen efter penge er stigende. Det hænger sammen med konjunkturudviklingen og dermed også forbrugernes økonomiske forventninger. Prøv engang at se på sammenhængen mellem familiens økonomi (som vi viste sidste gang) og faserne i de sene økonomiske indikatorer. Når familiens økonomi er i fase 1, så stiger renterne.
Konklusion: Fasthold F1 lån eller korte lån på grund af den cykliske udvikling i de sene økonomiske indikatorer.
Mange markedsdeltagere vil anføre, at renteudviklingen er uforudsigelig. Vi er... Læs merePosted af John Yde, 17/01/2011
Strategier og taktiske overvejelser er nødvendige, hvis man vil agere rationelt økonomisk fornuftigt. I den forbindelse er det nødvendigt at forstå, hvad rationelt økonomisk fornuftig betyder. Det økonomiske menneske har en tendens til at foretage de samme handlinger som en gruppe. Denne tendens bliver forstærket efterhånden som konjunkturerne udvikler sig. På toppen af konjunkturerne kan stort set ingen se over på den anden side af bakketoppen. Vi kan absolut ikke se, hvordan vi skal kunne få en konjunkturnedgang. Euforiske forventninger skaber en “konen med æggene” situation. Vi drømmer videre om den gode økonomiske udvikling, vi kan se foran og ender med at vågne op til virkeligheden. Samme udvikling ser vi under en konjunkturnedgang, blot med omvendt fortegn. Vi bliver mere og mere pessimistiske.
Rationel økonomisk fornuftig adfærd betyder, at vi skal handle modsat. Det kan man gøre som individ. Vi kan som enkeltperson eller familie reagere modsat for at mindske vor økonomiske risiko. Man skal med andre ord være kontracyklisk. Vi har i figuren vist den cykliske udvikling i “Familiens økonomi i dag”. Vi kan se, at der er 4 faser i familiens adfærdsmønster. Hvis vi skal handle økonomisk fornuftigt, så skal vi skille os af med en række økonomiske aktiver i fase 2, som er den fase, hvor værditilvæksten forsvinder, men det er vigtigt at gøre det, før mine økonomiske medmennesker opdager et direkte fald i aktiverne. Man skal samtidig undlade at købe nyt køkken, bygge til, købe ny bil o.s.v. Man skal med andre ord forsøge at konvertere nogle af aktiverne til “kontanter” og undlade at forbruge. Risikoen, d.v.s. udsigterne til arbejdsløshed er størst i fase 2. I Fase 3 forstærkes arbejdsløsheden. Når vi kommer i fase 4, så kan man begynde at anskaffe forbrugsgoder, før mine økonomiske medmennesker opdager, at den økonomiske udvikling er på vej op. Jo stærkere efterspørgslen er efter forbrugsgoder, jo mere vil virksomhederne forlange for forbrugsgoderne. Det sker i fase 1. Her vil beskæftigelsen blive forstærket og risikoen for arbejdsløshed vil falde markant.
Nogle har lyst til at starte egen virksomhed. Det er psykologisk lettest at gøre det i langt hen i fase 1 og i fase 2. Fordi det går godt. Men det går som oftest galt, fordi konjunkturnedgangen kommer. Det er langt bedre at starte på bunden af konjunkturerne, d.v.s. i fase 3 eller fase 4. Her får man det kommende økonomiske opsving og det øger sandsynligheden for succes.
Konklusion: De 4 faser i den økonomiske udvikling beskriver, hvordan du som forbruger skal agere rationelt økonomisk fornuftigt. Køb forbrugsgoder i fase 4. Nedsæt dit forbrug i fase 2 og spar op. Hvis du har tanker om at starte egen virksomhed, så gør det i fase 3 eller bedst i fase 4.
Strategier og taktiske overvejelser er nødvendige, hvis man vil agere... Læs merePosted af John Yde, 03/01/2011
Strategier og taktiske overvejelser er nødvendige, hvis man vil agere i finansmarkederne. De fleste tænker på, hvordan man kan optimere sin indtjening i markedet? Det kan ikke stå alene. Derfor skal man tænke i 2 tankesæt. Hvordan kan jeg optimere min indtjening samtidig med at jeg undgår større tab? Vi vil prøve at sætte et sådant sæt af spilleregler op. Det kan bruges af alle markedsdeltagere og er i princippet simpelt, men bag ved ændringerne ligger en lang række business cycle værktøjer, som giver en langt større professionel forståelse for de ændringer, markederne giver.
I figuren har vi vist en kurve over den lange rente (25-35 år). Samtidig har vi anvendt et 12 måneders glidende gennemsnit. Skæringerne mellem rentekurven og 12 mdrs. glidende gennemsnit angiver, hvornår man køber og sælger obligationer. Vi kan se, at trenden fortsat er ned. Vi har set markedet foretage en opadgående korrektion. Situationen antyder, at den er forbi. De næste 14 dage vil vise om, det sandsynligvis er et korrekt udsagn. Har man anvendt denne strategi, så har man klaret sig langt bedre end køb og behold strategien i aktiemarkedet. Det geniale er selvfølgelig, hvis man kombinerer det med tilsvarende aktiemarkedsstrategier samtidig med, at man udtænker, hvornår obligationerne klarer sig bedre end aktierne og vice versa.
Strategier og taktiske overvejelser er nødvendige, hvis man vil agere... Læs merePosted af John Yde, 20/12/2010
Vi har altid argumenteret for, at investor bør være i besiddelse af en overordnet strategi for investeringerne og en taktik i forhold til markedet. Det er i modsætning til køb og behold strategien. Vi har i vedlagte chart vist en langsigtet strategi for A. P. Møller – Mærsk B. I den øverste del af chartet har vi prisen på aktien og 12 mdrs. glidende gennemsnit. Skæringerne giver købs- og salgssignaler. Den nederste del måler stigningstakten og er en momentum indikator. Den øverste del er mange markedsdeltagere lidt fortrolige med, men den nederste momentum indikator rummer en række parametre, som man skal være opmærksom på: 1) Udsvingsgrænser 2) Ligevægtslinien ved 100. 3) Styrken i trenden. I bunden af momentum indikatoren kan vi se, at vi sjældent kommer ned under 60. I toppen kan vi se, at vi sjældent kommer over 220 området. En cyklus består af 4 faser. Fase 1 er den fase, hvor aktien stiger mest. Fase 2 betyder, at kurstilvæksten til aktien er ved at gå i stå. Fase 3 betyder, at aktien falder i pris, medens fase 4 betyder ny opgang i aktien. Styrken er aftagende i fase 2. Det er en advarsel om, at vi kan stå over for et direkte fald. Taktisk er fordelene, at man fortsat kommer med på opturen, men at man undgår nedturen. Især er der 2 perioder, hvor aktien er faldet markant. Det var i år 2000 og 2008. Har man købt aktien i 1998 har afkastet været ca. 8% i gennemsnit. Det er ganske pænt. Men resultatet kunne være langt bedre, hvis man undgik nedturene i 2000 og 2008. Her kunne man med fordel købe obligationer i stedet. Som investor bør man overveje, hvilke taktiske overvejelser man etablerer. Her er et eksempel på, hvornår større nedture kan undgås og man fortsat er med på opturen.
Vi har altid argumenteret for, at investor bør være i... Læs merePosted af John Yde, 06/12/2010
Renten er prisen på penge. Efterspørgsel efter penge giver højere renter og vice versa. vi har tidligere talt om business cyclen, der består af leading, coincident og lagging indicators, hvor lagging indicators er de indikatorer, der indeholder renterne. Kommerciel og industriel udlån er beliggende i kategorien lagging indicators. Når efterspørgslen efter penge stiger, stiger renterne. Vi har i chartet vist udviklingen i de amerikanske 3 mdrs. renter og udviklingen i efterspørgslen efter lån. Vi kan se, at der er en markant sammenhæng. I øjeblikket ser vi en flad udvikling i efterspørgslen efter penge og dermed også en flad udvikling i renterne.
Renten er prisen på penge. Efterspørgsel efter penge giver højere... Læs merePosted af John Yde, 22/11/2010
Vi arbejdede i sidste uge med problemerne omkring business cyclen og aktiemarkedet. Vi har i figuren vist udviklingen i vor business cycle model. Inspirationen til faserne 1-4 er hentet fra økonomen J. Schumpeter, der skrev en bog i 1939: Business Cycles. Leading, Coincident og Lagging indicators er udarbejdet af Burns & Mitchel. Dataene leveres i dag af Conference-Board.com. Burns & Mitchel har skrevet adskillige bøger. For dem som interesserer sig for emnet kan anbefales: Geoffrey H. Moore: “Business Cycles, Inflation, and Forecasting” og Victor Zarnowitz: “Business Cycles, Theory, History, Indicators, and Forecasting”. Så er der noget at gå i gang med.
Selve modellen som vi har vist i chartet bygger på en teknisk analytisk MACD Model. Modellen her har aldrig givet falske signaler. Datagrundlaget er i alle 3 grupper makroøkonomiske tidsserier. Faserne er tidsforskudte i forhold til hinanden. D.v.s. fase 3 i leading indicators forecaster recessionen, d.v.s. fase 3 i Coincident indikatorerne. Fase 3 i lagging indicators er en stærk rentefaldsperiode.
De skraverede felter udgør nedtrendsperioderne i S&P 500. Årsagen til, at vi har lagt disse felter ind er, at vi vil se, hvornår disse signaler opstår i forhold til business cyklen. Vi har anvendt 12 mdrs. glidende gennemsnit og 12 mdrs Rate of Change som parametre for aktiemarkedet. Vi har desuden vist, hvor store tabene er fra nedtrenden er startet til den er sluttet. Salgssignalerne i aktiemarkedet forekommer i fase 2 eller 3 i leading indicators. Vi kan konstatere, at vi stort set ikke har set salgssignaler i fase 1. De 3 værste perioder var i 1973/75, 2000/2003 og 2007/2009. Her faldt aktierne i trendvendingsperioderne med henholdsvis -35%, -32% og -38%. Der er ikke tale om faldet fra den absolutte top til den absolutte bund. Der er tale om et fald i nedtrendsperioden. Den værste periode er det markante fald i 1987. Det kostede 13%, fordi der var tale om et hurtigt fald og en hurtig stigning. Alle tabsprocenterne fremgår af chartet. Da alternativer til aktieinvesteringer er obligationsinvesteringer, så er det nødvendigt at se på forholdet mellem aktier og obligationer. Vi har netop været igennem en periode, hvor obligationerne har givet et bedre afkast end aktier. Så selv om der er optrend i aktierne, så er der perioder, hvor de lange obligationer klarer sig bedre end aktierne. Som man kan se, så ligger der ikke i vores model en indikation på, at vi står over for en ny recession, men vi ved, at den kommer, men leading indicators er stadig i fase 1. Efter fase 1 kommer fase 2.
Konklusionen: Business cyclen er stadig i fase 1. Vi forventer ikke umiddelbart recession. Det levner plads til yderligere stigninger i aktierne. Undersøgelsen antyder, at trendanalyserne slår aktiemarkedet.
Vi arbejdede i sidste uge med problemerne omkring business cyclen... Læs merePosted af John Yde, 15/11/2010
Der er ingen tvivl, om at det amerikanske aktiemarked er i en optrend. Når vi er en smule skeptiske og dermed også en smule forsigtige med for store aktiepositioner, så er det fordi, der er en række parametre, der peger i den modsatte retning. Vi kan f.eks. konstatere, at beskæftigelsen i USA er faldet 6,5% fra toppen til bunden. Det nuværende opsving har kun ført til en stigning på 0,8% i den amerikanske beskæftigelse. Det er noget skuffende og signalerer, at fremgangen ikke er selvbærende. Et andet element, som er skuffende, er de amerikanske byggetilladelser. Vi kan her konstatere, at vi nærmer os den tidligere bund (se grafen). Da ca. hver 10. bolig i USA er tom, så kan det være særdeles vanskeligt at forvente stærke forbedringer i byggetilladelserne. På grund af boligboblen tager den økonomiske tilpasningsproces flere år. I Danmark kan vi konstatere, at byggetilladelserne ligger på 25% af toppen i 2006. Der er masser af ledige boliger – vel omkring 80000. Det vil vare nogle år, inden denne boble bliver afviklet. Derfor forventer vi ikke et stærkt fremtidigt aktiemarked, så man bør være forsigtig med for store beholdninger.
Der er ingen tvivl, om at det amerikanske aktiemarked er... Læs mere