Finansnyt
Posted af John Yde, 09/11/2010
Det amerikanske aktiemarked repræsenteret ved det brede index S&P 500 befinder sig i en optrend på lang sigt, idet kursen er brudt op igennem 12 mdrs. glidende gennemsnit. Det betyder, at man bør overveje en andel af aktier i sin portefølje. Private investorer skal altid overveje, hvordan fordelingen af aktier og obligationer skal være i porteføljen. I en konjunkturnedgang skal investeringerne i obligationer altid være i statsobligationer. Årsagen er, at realkreditobligationer er et mindre sikkert papir end statsobligationer. Vi kan da også konstatere, at statsobligationerne (Dansk Stats 7% 2024) har klaret sig ganske pænt, idet denne obligation har givet ca. 18% i afkast før skat i perioden fra bunden i aktierne i februar 2009 til i dag. De amerikanske aktier S&P 500 har i perioden givet afkast på ca. 32% før skat målt i danske kroner. Som man kan se af chartet, så er der perioder, hvor det ikke er så interessant at eje aktier, d.v.s. når aktierne er i nedtrend. Når aktier bryder ned igennem 12 mdrs. glidende gennemsnit har vi et salgssignal. Samtidig skal vor cykliske model helst bryde ned igennem ligevægtslinien, d.v.s. under 100. Det har vi ikke set denne gang. Den nederste del af chartet er en adfærdsmodel (RSI). I en optrend ligger denne i 40-80 og i en nedtrend 60-20. Den har været nede i 40 området samtidig med bruddet på 12 mdrs. glidende gennemsnit. Indtil videre kan vi konstatere, at aktiemarkedet er i en optrend. Derfor bør man strategisk eje aktier med en andel af porteføljen. Hvor stor en andel er en politisk beslutning. Omvendt bør man også overveje det taktiske, d.v.s. agere i forhold til trenden i markedet. Det er på markedet man tjener eller taber sin penge. Defensive strategier er de vigtigste.
Det amerikanske aktiemarked repræsenteret ved det brede index S&P 500... Læs merePosted af John Yde, 01/11/2010
For mange virker det ikke særlig let at udarbejde en cyklus i en tidsserie. Det er ikke særlig indviklet, men det er der jo ikke noget der er, hvis man kan. Vi skal her vise en simpel model, som er blevet udarbejdet under Danmarks Statistik i en publikation, der hedder Statistiske Undersøgelser nr. 45. Grundlæggende handler cykliske bevægelser om afvigelserne fra trenden. I nogle tilfælde bevæger økonomien sig langt fra ligevægt. Det er f.eks. ensbetydende med en konjunkturopgang, hvis tallene ligger over trenden. I nogle tilfælde bevæger økonomien sig under ligevægt. Det er en konjunkturnedgang. Spørgsmålet er så, hvordan kan vi vise dette grafisk. I chartet (øverste del) har vi vist udviklingen i den amerikanske beskæftigelse med et 75 måneders glidende gennemsnit. I den nederste del har vi vist forskellen mellem beskæftigelsen og 75 måneders glidende gennemsnit. Herudover har vi etableret en signalkurve, der er beregnet som et 18 måneders glidende gennemsnit på difference linien. Dermed får man alle top- og bundpunkterne i den økonomiske cyklus. P.t. ser vi fortsat en nedtrend, der antyder, at beskæftigelsen efter en bedring fortsat er under cyklisk svækkelse. Det ser vi også i de amerikanske byggetilladelser. Så umiddelbart synes opsvinget ikke at være lige om hjørnet. Vi er skeptiske over for udviklingen, bl.a. fordi vi har set et fald på 6,5% fra 2008 til bunden. Det nuværende opsving har kun været i stand til at etablere en stigning på 0,8%.
For mange virker det ikke særlig let at udarbejde en... Læs merePosted af John Yde, 25/10/2010
I øjeblikket er der megen medieomtale af konverteringsproblematikken. “Skal jeg gå i fast lån eller skal jeg blive i de korte lån d.v.s. f.eks. F1”. Ud fra en rationel økonomisk synsvinkel, så er det altid billigst at ligge i de korte lån. I den øverste del af kurven har vi de lange obligationslån og i den nederste del de korte obligationslån. Forskellen mellem de 2 rentekurver er det man spare ved at ligge i det korte lån. Når både den lange og den korte rente stiger, så kan det betale sig, at lægge sine lån om i de faste lån. Strategi er at vælge, hvilke lånetyper jeg vil ligge i. Handletaktik er at beskrive, hvornår jeg vil lægge mine lån om. Den nederste del af chartet er en 36 måneders cyklus på de sene økonomiske indikatorer, som beskrives lagging indicators. Når trenden er ned, skal man principielt være i korte lån. Men i nogle tilfælde reagerer markedet sent. Derfor skal man første lægge om, når renten stiger op igennem 12 mdrs. glidende gennemsnit. Omvendt skal man lægge om til korte lån, når renten bryder ned igennem 12 mdrs. glidende gennemsnit. Normalt er der et klar samspil mellem de 3 parametre, men da markedet altid har ret, så skal man være særlig opmærksom på trendændringerne i de lange 25-35 årige lån.
I øjeblikket er der megen medieomtale af konverteringsproblematikken. "Skal jeg... Læs merePosted af John Yde, 12/10/2010
De fleste investorer har en portefølje af aktier og obligationer. Spørgsmålet er, hvordan finder jeg ud af, hvilken af de 2 typer, der skal være dominerende. Der er perioder, hvor obligationerne klarer sig bedre en aktierne og omvendt. Vi har i den øverste del af kurven vist S & P 500 med 50 ugers glidende gennemsnit. I den midterste kurve har vi vist de de amerikanske obligationskurser for T-Bonds. d.v.s. obligationer med en lang løbetid. I den nederste del har vi vist forholdet imellem dem med et 50 ugers glidende gennemsnit. Når trenden i denne kurve er op, så betyder det, at aktierne klarer sig bedre end obligationerne, og når kurven er er ned så betyder det, at obligationerne klarer sig bedre end aktierne. Vi har i det sidste års tid kunnet konstatere, at obligationerne har klaret sig bedre end aktierne. Når man investerer i obligationer i den nuværende konjunkturnedgang, så skal man investere i 1. klasses obligationer. D.v.s. f.eks. danske statsobligationer. De lange danske statsobligationer har klaret sig flot i år med afkast på omkring 20%. Det har helt klart outperformet aktierne. Den nederste kurve viser fortsat, at obligationerne klarer sig bedre end aktierne.
De fleste investorer har en portefølje af aktier og obligationer.... Læs merePosted af John Yde, 05/10/2010
Vi har ved adskillige lejligheder vist den 4 fasede model for økonomisk udvikling i en række tidsserier. Vi vil denne gang vise den opdaterede cykliske model i det amerikanske bruttonationalprodukt. Selve ideen til modellen har vi fået af den østrigske økonom J. Schumpeter. En økonom Alvin Hansen omtalte modellen i en af sine bøger. Modellen har 3 gode faser for den økonomiske udvikling, medens fase 3 er den fase, hvor den økonomiske udvikling udviser recession. Når vi er i fase 1, så ved vi, at vi kommer i fase 2 og herefter indtræder recessionsfasen. Selve systemet forudsiger den økonomiske udvikling i faser, men man skal være opmærksom på, at systemet som udgangspunkt ikke siger noget om dybden og varigheden af de forskellige faser. Vi har vist systemet tilbage til begyndelsen af 1960erne. Vi har den procentvise udvikling som et gennemsnitstal for hver periode. Det betyder, at fase 1 i gennemsnit har en højere gennemsnitlig vækstprocent (kvartal/kvartal) end fase 4. Fase 2 har en mindre gennemsnitlig vækstprocent end fase 1 og endelige har fase 3 negativ eller ingen/mindre vækst. Det er recessionsfasen. I øjeblikket viser vor model, at vi ikke er ude af recessionen, men at vi kan have set bunden. Det er også værd af bemærke, at vi har et lavere niveau i den cykliske udvikling. Situationen anfører, at vi vil få et niveauskifte i den økonomiske udvikling en periode. Vi ser samme tendens i inflationen målt ved forbrugerpriserne – altså et niveauskifte. Situationen kan vise sig at blive alvorlig. Det er resultatet af boligboblen – en langvarig krise med lave renter i en lang periode.
Vi har ved adskillige lejligheder vist den 4 fasede model... Læs merePosted af John Yde, 27/09/2010
At spå om renteudviklingen betragtes af mange markedsdeltagere som uforudsigeligt. Det er ikke en opfattelse, som vi deler. Det er selvfølgelig ikke en let sag på kort sigt, hvor markedsstemningerne svinger fra tid til anden, og hvor markedsdeltagernes øjeblikkelige stemningsbillede kan ændre sig fra time til time – måske på basis af udtalelser fra centralbankchefer eller nøgletal, der peger i en retning. Men gør man sig den ulejlighed at studere konjunkturbilledet med leading indicators, coincident indicators og lagging indicators, og samspillet imellem dem, så bliver situationen unægtelig noget nemmere. Samtidig skal man ikke lade sig forstyrre af alle mulige økonomiske betragtninger om renteforventninger, fordi det er veldokumenteret, at økonomernes forudsigelser om konjunkturændringer (især topområdet og dermed rentefaldet) er relativt dårlige. Det har de altid været. De store konjunkturforskere Burns og Mitchel skriver det i deres bog fra 1946, og en række af de store konjunkturforskere har siden hen stillet spørgsmål ved deres forudsigelser, og sidst har Danmarks Nationalbank været ude med spørgsmålet om, hvorfor mange økonomer ikke så krisen komme i 2008/09. Prisen på penge er renter. Hvis efterspørgslen efter penge stiger (lagging indicator), så stiger renterne og vice versa. I figuren har vi nederst vist efterspørgslen efter penge i USA. Når trenden er ned, kan man se, at renterne falder og når trenden er op, er der en tendens til det modsatte. I øjeblikket ser i vi en stabil udvikling på et lavt niveau. Om renterne vil stige i 2011, som nogle økonomer nu spår, stiller vi os tvivlende overfor, men vi lader lagging indicators afgøre vores forecast. Indtil videre ser det ud til, at renterne vil forblive lave i en lang periode. Derfor er F1 den korrekte lånetype ud fra en rationel økonomisk adfærd.
At spå om renteudviklingen betragtes af mange markedsdeltagere som uforudsigeligt.... Læs merePosted af John Yde, 21/09/2010
Vi kan som udgangspunkt slå fast, at der ikke i vores systemer er et recessionssignal for den amerikanske økonomi. Men vi kan se, at udviklingen signalerer, at signalet er på vej. Vi har i figuren vist pengemængde M2 cyklisk siden 1966. Vi har som sædvanlig opdelt vores system i 4 faser. Fase 3 er den fase, som man skal være opmærksom på, fordi det er et forecast på recessionen. Vi kan også konstatere, at systemet aldrig har taget fejl. Når vi er i fase 2, så får vi fase 3, som er forecastet på recessionen. Vi kan se, at der er aftagende momentum i kurven. Det betyder, at det kan komme til at gå lidt hurtigere end forventet. Som udviklingen ser ud lige nu, så synes 2011 at være den periode, hvor recessionen igen vil indfinde sig i USA. Recessionerne indfinder sig altid, når pengemængden er under ligevægtslinien. M2 er en ledende økonomisk indikator.
Vi kan som udgangspunkt slå fast, at der ikke i... Læs merePosted af John Yde, 13/09/2010
Vi kan konstatere, at beskæftigelsen i nybyggeriet er i fase 3, hvilket er den værste fase. Vi kan dog se, at der heldigvis er en lille bedring i sommerperioden, men ellers er der ikke meget, der tyder på en bedring. Beskæftigelsen toppede i 3. kvartal af 2007 med en beskæftigelse på 49516. I 2. kvartal 2010 var beskæftigelsen nede på 27481. Der er tale om en markant svækkelse i de sæsonkorrigerede tal. Det er vor forventning, at udviklingen vil blive endnu værre, fordi vi fortsat har meget høje tal for ledige boliger. Det betyder pres på priserne i de bestående boliger til salg, d.v.s. både pres på udlejningspriser og salgspriserne på fast ejendom. Dermed vil vi se et fortsat fald i beskæftigelsen i byggeriet. I den generelle beskæftigelse har vi set er fald i størrelsesordenen 40.000 siden toppen i 2007. Siden toppen i 2. kvartal 2007 er byggetilladelserne faldet med over 75%. Det understreger alvoren i beskæftigelsen i nybyggeriet.
Vi kan konstatere, at beskæftigelsen i nybyggeriet er i fase... Læs merePosted af John Yde, 31/08/2010
Aktieinvestorer bør være opmærksom på 2 elementer: 1) Strategiske overvejelser og 2) Taktiske overvejelser.
Strategiske overvejelser dækker over princippet: Læg ikke dine æg i en kurv, d.v.s. der skal være en spredning i investeringerne. Her bør danske statsobligationer også indgå.
De taktiske overvejelser bygger på trenden i markedet. D.v.s. når trenden er ned, så bør aktier ikke indgå i porteføljen. Man kan dog overveje at gå short i markedet. I figuren har vi vist den norske aktie XactBear. Kursen ligger under 50 ugers glidende gennemsnit, så man bør være forsigtig med investeringer. Dette gennemsnit er p.t. beliggende i 34,00. Et brud på dette område og et efterfølgende brud på 37,40 vil medføre forventninger om en bevægelse mod minimum kurs 50. Der er tale om en finansiel aktie, der er gearet 2 gange, d.v.s. hvis markedet falder 10%, så stiger aktien med 20%. Porteføljestrategisk bør aktien maksimalt udgøre 10%.
Aktieinvestorer bør være opmærksom på 2 elementer: 1) Strategiske overvejelser... Læs merePosted af John Yde, 26/08/2010
Spørgsmålet er, hvilken betydning byggeriet har for udviklingen i BNP. Da byggetilladelserne i Danmark ligger på et meget lavt niveau, er det så sandsynligt, at vi kan få gang i den økonomiske udvikling? Når vi læser om analyser af byggeriet, så ser vi ofte analytikere referere til korrelationen mellem beskæftigelsen og boliger. Det er vores opfattelse, at det p.t. ikke er afgørende for udviklingen. I USA er over 13% af alle boliger tomme. I Danmark kan vi konstatere, at tallet ligger noget lavere. Det ligger formentlig omkring 3%. Vi ved det ikke helt præcist. Udbuddet af boliger er meget større og ligger måske på det dobbelte. Det er givet, at efterspørgslen efter fast ejendom er en funktion af indkomsten. Så under normale økonomiske omstændigheder, så vil man relativt hurtigt få afviklet et for stort udbud af boliger. I 1989 var der omkring 25000 boliger for meget. Men da der hvert eneste år kommer en efterspørgsel efter boliger i størrelsesordenen 10-15000 enheder (demografiske udvikling), så vil der kun gå 1-2 år før vi får en normalisering af forholdet mellem efterspørgsel og udbud under normale konjunkturnedgange. Uvist af hvilken grund, så sker der tilsyneladende i hver generation en markant forøgelse af udbuddet af boliger. Det så vi i 1873 og i 1929. Det amerikanske byggeindeks faldt i 1873 fra 30 ned i 3. I 1929 faldt fra ca. 420 til index 14. Der er i begge perioder tale om en boligboble og dermed også en kreditkrise. I 1873 varede konjunkturnedgangen 65 måneder. I 1929 varede den 43 måneder. National Bureau of Economic Research er det forum i USA, der vel at mærke i bakspejlet, registrerer konjunkturændringerne. Ifølge dette forum startede konjunkturnedgangen i december 2007 og den er ikke på nuværende tidspunkt slut. Selv om man har 2 kvartaler med stigende vækst, så er det ikke kriteriet for at bestemme, hvornår USA er ude af recessionen. Der er mange andre kriterier ifølge NBER. Vi er helt enig i denne betragtning. Når vi forventer, at den nuværende konjunkturnedgang vil vare i endnu et par år, så hænger det sammen med normaliseringen af boligmarkedet. Vi har i figuren vist den cykliske sammenhæng mellem beskæftigelsen i nybyggeriet og BNP i løbende priser. Som man kan se, er der relativ stor korrelation. Da vi ser et markant udbud af boliger i forhold til den demografiske udvikling, så vil prisen på boliger falde. Nogle økonomer anfører, af det vil ske på grund af stigende renter, men det er efter vores opfattelse en helt forkert antagelse. Undersøger man forholdet mellem boligmarkedet og renterne i et historisk perspektiv, så er der perioder, hvor renterne stiger og boligpriserne stiger. Der er perioder, hvor renterne falder og boligpriserne stiger. Der er perioder hvor renterne stiger og boligpriserne falder. Men netop i den nuværende situation, hvor udbuddet er boliger er alt for stort, så får vi en situation, hvor renterne falder og boligpriserne falder. Årsagen er, at du ikke kan få de tomme boliger beboet selv om du sætter renten ned i 0. Det er kun den demografiske udvikling, der kan løse problemet. Derfor vil den økonomiske krise trække ud i en årrække. Derfor vil renterne ikke stige de første 3-4 år.
Spørgsmålet er, hvilken betydning byggeriet har for udviklingen i BNP.... Læs mere