Finansnyt
Posted af John Yde, 03/02/2015
De to store banker, Nordea og Danske Bank, har præsenteret gode resultater. En del af det tilvejebragt via deres kreditforeninger – se tallene fra Danske Bank. Dels på omlægninger men også på de bidrag, de har sat op siden finanskrisen. Bankerne omkring Nykredit/Totalkredit har også fået andel i de højere bidragssatser, så de er ikke blevet snydt.
Begrundelsen for stigningen var i mange sammenhænge “øgede krav til kapital fra myndighederne”. Det er jo svært at argumentere imod.
Nu sker der så det at de selvsamme kreditforeninger og tilhørende banker sender store udbytter tilbage til deres investorer. Nuvel investorer skal også have afkast, det kan jeg sagtens forstå. Også selvom vi stadig ikke har aktier i Investin Demetra.
Men når begrundelsen er øgede kapitalkrav når man sætter bidraget op, så må der vel også være plads til at sætte det ned, når man har kapital nok igen? Men der dur jysk logik vist ikke.
Det har jeg skrevet om på finans.dk – se det her. Desværre kan man ikke kommentere derovre, men det kan I så gøre her, hvis I vil.
De to store banker, Nordea og Danske Bank, har præsenteret... Læs merePosted af John Yde, 29/01/2015
Stordriftsfordele er ofte nævnt i forbindelse med investeringsforeninger. Desværre kan man ikke altid se at investorerne også får glæde af stordriften. Det gør vi noget ved i Investin Demetra.
Vi har indgået en ny aftale om vores rådgivningsprovision, der gør at foreningen skal betale mindre når formuen vokser. Det gør vi allerede nu, da vi nemt kan forestille os, at det kan være svært at nedsætte satsen, når man har vænnet sig til at modtage pengene. Det vidner de årlige omkostningsanalyser af danske investeringsforeninger om.
Aftalen indeholder trappetrin og i praksis udvikler provisionen sig sådan:
Rådgivningsprovisionen er den eneste indtægt vi har løbende fra investeringsforeningen. Investin Demetra betaler nemlig ikke formidlingsprovision eller andre provisioner til Demetra Fondsmæglerselskab eller andre.
Husk vi har også nedsat omkostningen ved køb af nye andele i Investin Demetra – se nyheden her.
Du kan læse svar på nogen af de spørgsmål om omkostninger vi ofte modtager her.
Stordriftsfordele er ofte nævnt i forbindelse med investeringsforeninger. Desværre kan... Læs merePosted af John Yde, 23/01/2015
Det lave renteniveau gør det aktuelt at diskutere muligheden for at låntagere skal betale negativ rente – det vil sige de skal have rente for at låne penge. Desværre er systemerne ikke klar til det.
http://www.youtube.com/watch?v=y1rSbGESLbw
Det lave renteniveau gør det aktuelt at diskutere muligheden for... Læs mere
Posted af John Yde, 16/01/2015
Ville du købe den globale økonomi, hvis det var en brugt bil? Den ser måske OK på overfladen, men løfter man kølerhjelmen opdager man noget andet. Den trækker ikke på alle cylindere og der er også en del lamper, der lyser i instrumentbordet. Du skal også lige huske om der er gammel gæld i den, for den er formentlig pantsat. Samtidig er autoforhandleren enten en politiker, der håber på genvalg, eller en økonom med en laaaang økonomisk uddannelse.
Det lyder ikke lige som et røverkøb, vel? Sådan har jeg det i hvert fald i øjeblikket.
En gang årligt løfter vi blikket lidt og prøver at komme med estimater for udviklingen i løbet af det nye år. Hvordan vil det gå med renten? Aktier? Råvarer? Og ikke mindst, hvordan vil det gå med den generelle økonomi. Vi samler det hele i Årets Trend som vi i år har valgt at gøre tilgængelig for alle.
Så læs med her, hvis du tør. Det er ikke rosenrøde forventninger vi har.
Ville du købe den globale økonomi, hvis det var en... Læs merePosted af John Yde, 15/01/2015
I 2014 klarede amerikanske aktier sig rigtig flot – blandt andet hjulpet på vej af en styrket dollar. Så kan det virke interessant at investere i amerikanske aktier.
Det er helt naturligt for os at forvente at det netop hændte vil ske igen. Så når amerikanske aktier HAR klaret sig godt vil mange tro at de stadig er en god investering.
Det er bare sjældent at sidste års vindere klarer sig godt året efter. Det viser denne afkastmatrice som Simon Hovmark har lavet til mig. Her kan du se afkastet i DKK for forskellige aktivklasser de enkelte år.
Som du kan se er sidste års vinder – bortset fra nogle år hvor Bovespa klarede sig godt – ikke en god indikator for dette års vinder.
Desværre bruger mange tit historiske afkast som en parameter for fremtidige resultater. Det skal man altid tage med et gran salt.
Du kan læse mere i min blog på finans.dk – se her.
I 2014 klarede amerikanske aktier sig rigtig flot - blandt... Læs merePosted af John Yde, 08/01/2015
Vi gør det billigere at investere i Investin Demetra. Fra torsdag den 8. januar 2015 halverer vi emissionstillægget ved investering i Investin Demetra fra 1,50% til kun 0,75%.
En del af emissionstillægget er blevet brugt til at dække Demetra’s startomkostninger ved at starte Investin Demetra. Den store tilgang – foreningens formue er i underkanten af 250 mio. DKK – gør at disse er blevet dækket hurtigere end forventet. Derfor nedsættes prisen nu til det halve.
Ændringen er endnu ikke fuldt implementeret i Investin Demetra’s juridiske dokumenter, men nye investorer får straks glæde af den lavere pris. Så vil prospekter, Central Investor Information m.v. blive ajourført sideløbende.
Samtidig er vi i gang med at ændre prisstrukturen for rådgivningen til foreningen. Det vil fremover blive sådan at foreningens investorer reelt får glæde af at foreningen vokser – de såkaldte stordriftsfordele. Der indføres nogle trappetrin, der bestemmer niveauet for rådgivningsprovisionen og som sikrer ALLE investorer en samlet lavere pris, hvis foreningen vokser.
– Helt naturligt har mange investorer fokus på omkostninger, siger adm. direktør Jens Balle. Vi vil gerne være med til at sikre at vore kunder reelt får glæde af stordriften, derfor laver vi denne ændring inden vi er blevet store.
– For det er jo nemmere at give afkald på en del af en potentiel indtjening end af en allerede konstateret, slutter Jens Balle.
Følg med her på www.demetrainvest.dk, hvor vi vil orientere når ændringerne er endeligt på plads.
Vi gør det billigere at investere i Investin Demetra. Fra... Læs merePosted af John Yde, 29/12/2014
På siderne under Bliv investor finder du alt om vores investeringsforening.
Langt de fleste investeringsforeninger er indrettet mod at markederne kun vil stige. Sådan forholder virkeligheden sig dog ikke, og det tager Investin Demetra hensyn til med en strategi tilpasset både stigende og faldende markeder. Foreningen er desuden uafhængig af pengeinstitutter og betaler ikke formidlingsprovision.
– Vi er glade for den modtagelse foreningen har fået i det første år, fortæller direktør Jens Balle. Det betyder meget at så mange tager godt imod konceptet.
Der har dog ikke kun været positiv modtagelse. Fra det etablerede finansielle miljø har foreningen mødt skepsis, og for nogen investorer har det været meget vanskeligt at “få lov” til at investere deres egne penge. Det kan være forhindringer i form af, at foreningen er svær at finde i netbanken – se råd om hvad du så gør her – eller at Investin Demetra ikke kan ligge til sikkerhed mens bankens “egne” investeringsforeninger godt kan. Andre bliver kontaktet af banken, der ikke kan forstå, at investoren ikke hellere vil investere i en af bankens nære samarbejdspartnere.
– At Druseberg kalder strategien “Det glade vanvid” er et godt eksempel på sammenspistheden og gruppetænkningen i den finansielle sektor. Vi er anderledes, og vores strategi afviger fra de gængse tankegange – men omvendt virker det til at mange investorer har interesse for, at nogen også tør tage stilling til markedet, slutter Jens Balle.
På siderne under Bliv investor finder du alt om vores... Læs merePosted af John Yde, 22/12/2014
https://www.youtube.com/watch?v=TdLIHHG5WL8
Risikoen i Investin Demetra er ikke så høj, som Central Investorinformation indikerer.
Du kan læse mere om Investin Demetra under menupunktet Bliv investor.
Glædelig Jul!!
Jens Balle
https://www.youtube.com/watch?v=TdLIHHG5WL8 Risikoen i Investin Demetra er ikke så høj, som... Læs merePosted af John Yde, 16/12/2014
Det er min erfaring, at ikke mange, der kalder sig teknisk analytikere, forstår hvad det egentlig handler om. Selve teknikken er beskrevet i bogen: “Finansielle Markedsanalysers Anatomi”. For god ordens skyld skal jeg tilføje, at hvis, der skulle være nogle fundamental analytikere, der vil anføre, at de ikke “tror” på teknisk analyse, så har jeg diskuteret emnet med bl.a. professorer og økonomer fra Handelshøjskolerne. Lad mig slå fast: De aner ikke, hvad det er.
Derfor har jeg heller ingen respekt for økonomer, investorer og analytikere, der anfører, at de ikke “tror” på det. Det er min opfattelse, at alle recessioner er forudsigelige. Alle konjunkturopgange er forudsigelige. Vendingsfaser i aktiemarkederne er forudsigelige. Vendingsfaser i renterne er forudsigelige. Korrektioner i aktiemarkederne er forudsigelige. Det man ikke kan forudsige er dybden/opgangen og varigheden. Derfor er Business Cyclen den første analyse, man skal foretage. Vi skal undlade den her, men blot se på en langsigtet teknisk analyse af det danske aktiemarked.
Vi anvender her 50 ugers glidende gennemsnit og 9 ugers RSI (en adfærdsmodel), som er beskrevet i bogen. De fleste, der anvender Velles Vilders RSI model anvender formlen. Den anvendte han ikke selv. Han brugte en “håndskreven” model. Det er den vi anvender. I en optrend ligger RSI i 40-80. I en nedtrend ligger den 60-20. Vendingsfaser og korrektionsfaser er præget af divergenser. I toppen ser vi ofte en 2. divergens. I bunden kun en 1. divergens.
Selv om man har en viden om teknisk analyse, skal det kombineres med en skriftlig strategi. Den er selvfølgelig subjektiv for 80% vedkommende. Man kan sælge helt eller delvist på en 2. divergens i en optrend. Man kan vente til kursen bryder 50 ugers glidende gennemsnit. Man kan købe på en 1. divergens i en nedtrend. Man kan vente til kursen bryder 50 ugers glidende gennemsnit.
Når kursen bryder det glidende gennemsnit opad, skal RSI bevæge sig over 60. Når kursen bryder 50 ugers glidende gennemsnit nedad, skal RSI bevæge sig under 40. Vi ser i øjeblikket en 2. divergens i RSI. På den sidste korrektion i markedet ser vi RSI modellen bevæge sig op mod 60 og blive afvist. Det øger sandsynligheden for, at vi står over for en større nedadgående korrektion. Et brud på 50 ugers glidende gennemsnit (875,00) på en fredags lukkepris giver en trendvending.
Se omhyggeligt på chartet. Du kan forstørre det. Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen.
Det er min erfaring, at ikke mange, der kalder sig... Læs merePosted af John Yde, 08/12/2014
I USA er det sådan at Børsmægeler/Banker registrerer antallet af spekulanter og deres marginindbetalinger. I figuren har vi vist den cykliske udvikling ved hjælp af vores Demetra Business Cycle Model. Som man kan se, er der 4 faser i udviklingen. Det er der også i Business Cyclen. Det ser ud til, at vi er tæt på en top. Vi er over ligevægt og i samme niveau som i 2000 og 2007. Vi ser, at der begyndende svagheder. Der er ikke nogen afgørende udvikling,men bemærk, at marginindbetalingernes adfærd er konjunkturbestemt. Alle indikatorer i USA er langt fra ligevægt. Det er en advarsel om, at vi står overfor en ny recession, men hvornår den kommer, kan man ikke vide endnu. Vi skal først se leading indicators bevæge sig ned i fase 3. Det ser vi ikke endnu. Men vær forberedt. Den kan komme i 2015 eller 2016. I gennemsnit har vi en top for hver 68 måneder. Den sidste top var i 2007. D.v.s. da toppen var i 2007 skulle den næste top i gennemsnit være indtruffet i 2013. Den længste top/top situation er 10 år. Jo længere vi kommer væk fra gennemsnitter, jo større er sandsynligheden for en ny top. Statistisk set vil vi således kunne forvente en ny recession i USA inden 2017.
Investeringsforeningen Investin Demetra har fortsat en nedtrend, idet vor adfærdsmodel ikke har været i stand til at bevæge sig over 60. Markedet mangler momentum. Derfor kan markedet være i gang med at forberede sig på en nedadgående korrektion. Selv om de fleste markedsdeltagerne har en holdning om, at markedet har foretaget en korrektion, så kan en ny være på vej.
I USA er det sådan at Børsmægeler/Banker registrerer antallet af... Læs mere