Finansnyt
Posted af John Yde, 29/04/2015
Så er den her! Rapporten fra Erhvervs- og Vækstministeriets hurtigtarbejdende udvalg om negative renter.
Som fast læser ved du, at vi er tilhængere af variabel finansieringsrente (se f eks her). Vi mener ikke der er basis for rentestigninger foreløbig – faktisk kan situationen med negativ rente godt vare ved i lang tid.
Derfor har vi også anbefalet lån med variabel rente hvor renten f eks er knyttet til CITA. Desværre har realkreditten meldt ud at de ikke vil give låntagere adgang til negativ rente selvom CITA har været negativ i flere måneder. Det kunne vi ikke helt forstå og heldigvis havde erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen samme holdning. Han nedsatte et udvalg, der nu er kommet med en rapport.
Konklusionen er: LÅNTAGERE HAR RET TIL NEGATIV RENTE.
Desværre slår de også fast at denne ret ikke nødvendigvis gælder eksisterende lån – det må realkreditten selv afgøre. Men for nye lån skal låntager have adgang til negativ rente via en af tre modeller:
- Den negative rente konverteres til afdrag på gælden
- Den negativ rente modregnes i bidraget
- Kuponrenten kan ikke blive under 0%, men låntager får den negative rente via en kursgevinst
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen siger selv om de forskellige modeller:
I forhold til de opstillede modeller, så synes jeg, at det er mest naturligt, at låntager løbende modtager den negative rente enten som nedskrevet restgæld eller direkte som en betaling. Det er det mest logiske og gennemsigtige for forbrugerne, også ift. skattebetaling. Jeg har dog forståelse for, at der kan være behov for at anvende en model med et gulv for kuponrenten i en overgangsperiode, indtil investorerne er klar til at håndtere negative kuponrenter.
De skattemæssige konsekvenser er ikke nærmere afklarede, men SKAT har udsendt dette “styresignal”:
Med henblik på at afklare behandlingen af negative renter, udsendte SKAT den 27. februar 2015 et såkaldt “styresignal”, der nærmere fortolker de gældende regler. SKAT fastslår i styresignalet, at negative renter skal sidestilles med positive renter i skattemæssig henseende. Renteudgifterne er således fradragsberettigede for långiver (indskyder i en bank eller obligationsinvestor), og renteindtægterne er skattepligtige for låntager.
Du kan finde styresignalet her. Konsekvensen er at du kan risikere at skulle betale skat af din negative rente uden at have likviditeten, da du har fået rentebesparelsen via ekstra afdrag eller nedskrivning af hovedstolen.
Vi byder rapporten velkommen, selvom vi naturligvis helst så at den også ville gælde eksisterende lån. Så må vi bare håbe at realkreditten har moral nok til også at lade eksisterende lån være omfattet af muligheden for negativ rente.
Du kan finde hele rapporten her.
Så er den her! Rapporten fra Erhvervs- og Vækstministeriets hurtigtarbejdende... Læs merePosted af John Yde, 24/04/2015
Aktiemarkederne har haft særdeles gode kår i 2015 og helt naturligt gør mange investorer sig tanker om det nu kan fortsætte?
Som vi læser markedet er trenden op og derfor har vi i øjeblikket 75% aktier i porteføljen i Investin Demetra. Vi har ingen signaler om at det skal ændres i øjeblikket – hverken via en øgning eller en minimering af aktieandelen.
Skal man sælge aktier nu?
Det er helt naturligt at investorer gør sig tanker om at realisere gevinster i øjeblikket. Problemet ved at gøre det er dog at man risikerer at sælge for tidligt – det er derfor man skal have en strategi. Så sent som i går havde jeg en i røret, der havde solgt tidligere på måneden. “Skal jeg købe igen nu?” spurgte han.
En af fordelene ved Investin Demetra er at investorer ikke selv behøver tænke på at øge eller mindske deres aktieeksponering. Investin Demetra er nemlig indrettet således, at vi løbende holder øje med konjunkturudviklingen og trenden i aktiemarkedet. Ser vi ændringer er vi klar til at øge eller mindske aktieandelen – helt uden at du selv involveres.
På den måde adskiller vi os meget fra andre investeringsforeninger, der hele tiden er fuldt investeret. I de foreninger skal man som investor selv tage stilling til om det nu er rigtigt at være fuldt investeret.
Vi følger nøje strategien, der vil give os signaler, hvis markedet vender rundt.
Får vi signaler om at sælge aktier, er investeringen i øvrigt stadig aktiv. Vi placerer nemlig ikke pengene på en konto, men investerer i danske obligationer – enten korte eller lange afhængig af renteforventningerne.
Du kan læse mere om Investin Demetra – der i øvrigt lige har rundet 400 mio i formue – på foreningens hjemmeside.
Aktiemarkederne har haft særdeles gode kår i 2015 og helt... Læs merePosted af John Yde, 21/04/2015
Efter 6 år på Torvet i Silkeborg flytter Demetra nu til nye lokaler.
Vi har brug for mere plads og for lokaler med mere kundevenlige adgangsforhold.
Det har vi nu fundet på Marselisborg lystbådehavn i Aarhus.
Vores nye adresse fra 23. april er:
Demetra Fondsmæglerselskab A/S
Marselisborg Havnevej 22, 2. sal th
8000 Aarhus C
Vi håber flytningen sker uden problemer, men skulle det være umuligt at ringe til os torsdag, er I velkomne til at prøve på vores mobiler. Du finder numrene her.
Efter 6 år på Torvet i Silkeborg flytter Demetra nu... Læs merePosted af John Yde, 13/04/2015
Der sker lidt på omkostningssiden i flere investeringsforeninger for tiden. Det kan der være flere grunde til. Måske er det gået op for investeringsforeningerne at de var for dyre? Måske skyldes det at erhvervs- og vækstministeren snart kommer med en rapport på området?
Sidste uge bød på flere udmeldinger fra investeringsforeninger omkring ændringer i gebyrerne. De fleste ændringer i omkostningerne har dog været vedrørende tegningsprovisionen. Det er en provision man betaler i forbindelse med købet af en investeringsforening. Derfor har omkostningsreduktionerne ingen reel betydning for eksisterende kunder i investeringsforeningerne!
HUSK: Vi har ingen formidlingsprovision
Skulle omkostningsreduktionen komme investorerne til gavn, skulle man i stedet ændre i de løbende omkostninger. Det kunne for eksempel være i formidlingsprovisionen – som reelt er betaling til banken for at du fastholder dine investeringsforeninger.
I Investin Demetra har vi ingen formidlingsprovision. Vi har kun rådgivningsprovision for den rådgivning vi yder til Investin Demetra.
Hos Demetra mener vi at stordriftsfordelene også skal komme investorerne til gode og derfor har vi lavet en trappe, der reducerer rådgivningsprovisionen når Investin Demetra vokser.
I øjeblikket betyder det at den effektive rådgivningsprovision er på 0,93% – og den falder helt automatisk i takt med at formuen vokser.
Du kan læse mere om omkostningerne i Investin Demetra her.
Der sker lidt på omkostningssiden i flere investeringsforeninger for tiden.... Læs merePosted af John Yde, 23/03/2015
Onsdag i sidste uge deltog vi på Investordagen i København. I den forbindelse holdt vi to foredrag, som du kan høre som webcast på Dansk Aktionærforenings hjemmeside.
Først holdt partner, adm. direktør Jens Balles et indlæg med titlen Har du psyke til køb og behold?
Langt de fleste rådgivere tager udgangspunkt i en køb og behold-strategi. Måske fordi de har opgivet at forudsige vendinger i økonomien – trods de kan forudsiges.
Men har vi psyken til at holde ved investeringerne og strategien? For når det går godt får mange lyst til at øge risikoen. Og når det går skidt har man lyst til at forlade markedet.
Hør foredraget her: Har du psyke til køb og behold?
På baggrund af spørgsmål berører Jens kort strategien Investin Demetra – husk du kan læse hvordan vi investerer på Investin Demetras hjemmeside!
Senere fortalte partner, senioranalytiker Peter Jensen om at Opsving og nedture i økonomien er forudsigelige. Med udgangspunkt i den amerikanske økonomi, der fortsat er den førende økonomi, kan udviklingen i økonomien fordusiges.
Hos Demetra har vi beskæftiget os med konjunktur-analyser i flere årtier. Ikke kun egne analyser men også analyser af de store konjunktur-analytikere. Deres modeller indgår fortsat i mange af vore analyser.
Hør Peters foredrag her: Opsving og nedture i økonomien er forudsigelige
Meget af det Peter taler om skriver vi om i Business Cycle og Aktiestrategi. Den udsendes månedligt til vore abonnenter – du kan få et prøveabonnement ved at registrere dig her.
Har du en forsamling, der kan have glæde af at høre et af disse indlæg, så kontakt os. Vi tager gerne ud med vores viden!
Onsdag i sidste uge deltog vi på Investordagen i København.... Læs merePosted af John Yde, 09/03/2015
Vi opdaterer vores logo. Det betyder blot, at vi tilpasser os tiden. Vi tænker anderledes – og nu ser vi også anderledes ud.
Der er sket en del i Demetra siden starten i 2009 og det vælger vi nu at markere med ændret logo og inden længe med nyt udseende på vores hjemmeside.
Magasin til investorer i Investin Demetra
En af de nye ting i Demetra er investeringsforeningen Investin Demetra. Den er kommet rigtig godt fra land og vi har nu lanceret et magasin vi sender til alle investorer. Du kan også læse den elektroniske udgave her.
Vi opdaterer vores logo. Det betyder blot, at vi tilpasser... Læs merePosted af John Yde, 03/03/2015
https://www.youtube.com/watch?v=iMrhGN-UZ5k
Det er nu et år siden, vi lancerede Investin Demetra.
Du kan læse mere om strategien og meget andet om Investin Demetra under menupunktet Bliv investor, hvor du også kan tilmelde dig nyhedsbreve med videre.
https://www.youtube.com/watch?v=iMrhGN-UZ5k Det er nu et år siden, vi lancerede Investin... Læs mere
Posted af John Yde, 20/02/2015
Da jeg var dreng havde min bror en T-shirt med teksten:
Det slogan kunne man måske bruge om lange realkreditlån i disse dage. I hvert fald prøver mange at markedsføre dem som interessante – blandt andet fordi alle de andre også vælger dem.
En analyse fra Seges (se den her, men kræver abonnement) har været med til at sætte fokus på fastforrentede lån i landbruget. Der har været artikler i Børsen, Maskinbladet og i dag også i Effektivt Landbrug.
I onsdagens Børsen kunne DLR stolt fortælle at over halvdelen af deres kunder nu havde valgt at skifte til lange realkreditlån. Spørgsmålet er selvfølgelig om skiftet baserede sig på rådgivning eller det faktum, at DLR sidste år forhøjede bidraget til fleks-lån? Dengang citerede Effektivt Landbrug blandt andet DLR for:
Vi vil gerne have så mange som muligt til at flytte fra F1-belåning til lån baseret på længereløbende obligationer – som minimum tre år. Formålet er at sikre vores rating.
Ifølge Børsen har Seges beregnet at landbruget vil kunne spare 25 mia. på restgælden hvis renten stiger 1%-point, hvis man omlægger til fastforrentet nu. En endog stor besparelse, der er mere end de sidste 10 års indtjening i landbruget, fremhæves det.
Prisen for denne mulige rabat på gælden er dog ganske anseelig. Mer-renten vil udgøre ca 6 mia. om året ved finansiering i en 30 årig 2%. Penge I skal tage ud af driften og likviditeten. Endelig er det også vigtigt at rentestigningen og konverteringen sker inden fire år, da besparelsen ellers er spist op af den højere rente.
Skulle renten stige er lykken dog ikke fuldendt. For selvom man barberer 25 mia af restgælden, vil den samlede renteudgift stadig være højere efter konvertering til et 3% lån.
Det overrasker sikkert ikke vore faste læsere, men vi mener ikke landmænd skal overveje fastforrentede lån endnu. Desuden er der stor sammenhæng mellem renten og landbrugets produkter, hvorfor I påfører Jer renterisiko ved at låse renten.
Da jeg var dreng havde min bror en T-shirt med... Læs merePosted af John Yde, 17/02/2015
Vi har købt 40% aktier til Investin Demetra.
Efter salgssignalet i oktober måned har MSCI World givet en række falske signaler. Vi har i den forbindelse ikke haft nogen indikation om trend i adfærdsindikatoren (RSI) og har derfor fastholdt ikke at have aktier i porteføljen.
Som Svend Jørgen Jensen skriver i en ekstraudgave af Business Cycle og Aktiestrategi som vi sender til abonnenter i dag (læs mere her og bestil et prøveabonnement):
Vi har fået et brud på en trendlinie med en stor bevægelse. Det antyder, at indekset kan bevæge sig op i niveauet omkring 1900.
Det svarer til en stigning på 8-10%. Samtidig hermed har adfærdsindikatoren brudt niveauet 60 og indikerer dermed også en stigende trend.
Fravalget af aktier har naturligvis haft en konsekvens, som Finans.dk også skriver om i artiklen ovenfor. Jeg mener dog billedet er lidt mere nuanceret end de skriver i artiklen.
Siden vi solgte aktier har Investin Demetra haft et afkast på 3,3%. I samme periode har vores benchmark givet et afkast på 14,05%, hvilket giver en mer-performance på 10,75%-point i benchmark.
MSCI World, som er det indeks vi bygger strategien på, er i den periode steget 4,35% opgjort i USD.
Til gengæld er USD steget 10,25% overfor DKK. Da MSCI er i USD forklarer det en stor del af mer-performance i benchmarket.
I perioden er tyske aktier dog steget med hele 18,61%. Det indgår dog også i MSCI World’s afkast ovenfor.
Så mer-afkastet i benchmark er primært kommet fra valuta og ikke fra god performance på aktier.
Vi har købt 40% aktier til Investin Demetra. Efter salgssignalet i... Læs merePosted af John Yde, 12/02/2015
Sådan lyder rådet selvom de fastforrentede 30 årige 2-eller 2,5-procents lån nu er kommet så langt op i kurs, at mange bliver rådet til at hoppe over i dem.
Landmænd skal ikke spekulere i en rentestigning i den lange rente. Hvad så, hvis den ikke kommer, så taber de jo penge på det? Hvorfor skal de tage den chance? Der er da nok at slås med i forvejen som landmand.
Jeg troede vi var færdige med den spekulative tilgang. Der kan selvfølgelig komme en opadgående korrektion i renten, når den er faldet så meget, som den er nu. Men det er i hvert fald ikke en risiko, som jeg vil løbe overhovedet, at basere sit valg af lån på, at det sker. Kommer korrektionen bliver der tale om en mindre korrektion – i hvert fald mindre end 1-2 procent.
En korrektion opad på 1-2 procent kræver, at man har nogle forventninger til væksten, som kan bære så store korrektioner. Og da inflationen fortsat er på vej ned i både USA og Europa, så ser jeg ikke nogen risiko for så stor en korrektion.
Vi køber heller ikke argumentet om, at fordi der har været rentekorrektioner i USA som følge af økonomiske hjælpepakker, så vil det samme udspille sig i Europa. USA og Europa er to forskellige områder med hver deres politikker. I USA har man med god grund kunnet forvente, at hjælpepakkerne kunne give vækst og dermed en opadgående korrektion i renten. Men når man kigger på Europa, så er der ingen forventninger til vækst overhovedet.
Stiger renten i USA vil Europa naturligvis følge med, men der kommer ingen rentestigninger i USA. Det kan jeg blandt andet se på inflationstallene, som er på vej ned. Den økonomiske vækst i USA kan derfor godt være toppet i denne omgang – det kan dog også godt ske, at den ikke er toppet endnu, det kan jeg ikke afgøre endnu. Men hvis det viser sig, at den økonomiske vækst er på vej ned, så er mit gæt, at der kan komme recession i USA inden for 1-2 år.
Selv uden FEDs store boost af den amerikanske økonomi i konjunkturvurderingen, er den amerikanske økonomi stadig meget langt fra ligevægt. Faktisk værre end i 2007! Væksten i USA er væsentlig lavere end forventet, så der kan være tale om en vending allerede nu. Men vi kan ikke vide det, før der kommer nogle flere nøgletal.
Landmænd bør derfor ikke handle på de mange råd om at lægge sig over i fast rente.
Et af kreditinstitutternes salgsargumenter for at få landmanden over i et fastforrentet lån er, at man altid kan konvertere til en lavere restgæld, når renten på et tidspunkt stiger yderligere – og dermed får han mulighed for en nedkonvertering, når renten igen falder.
Det er spekulation, som kan komme til at koste landmanden dyrt, for banken og realkreditinstituttet ved ikke særlig meget om udviklingen i renten. Så man skal passe på med at basere sit valg af lån ud fra en fremtidig udvikling, som ingen ved kommer.
I stedet bør landmanden have et lån, der passer til, hvor på konjunkturkurven, den globale økonomi er, mener han.
Bragt i Effektivt Landbrug, 12. februar 2015