Finansnyt
Posted af John Yde, 21/11/2011
Vi kan i øjeblikket konstatere, at CRB Raw Industrials er under svækkelse. Det betyder, at efterspørgslen efter råvarer til industriel forarbejdning svækkes på grund af den økonomiske udvikling i verden. Det kan betyde, at vi i øjeblikket har en recession eller recessionslignende udvikling. Det understøtter et fald i en række metaller og øvrige industriråvarer. Vi har et brud på 12 måneders glidende gennemsnit. Sidst vi så det var i juli måned 2008. Vi kan samtidig se, at vor cykliske model er under ligevægt, som er 100 linien. Vi er p.t. i fase 3, som er den fase, hvor prisfaldene går stærkest. Der er tale om et generelt system. Faldene råvarepriser betyder lavere inflation og dermed lavere renter. Hvis det udvikler sig alvorligt, kan det betyde deflation. Der er derfor god grund til at holde øje med udviklingen i industriråvarerne.
Vi kan i øjeblikket konstatere, at CRB Raw... Læs merePosted af John Yde, 07/11/2011
De fleste investorer mangler strategi og taktik. Med strategi menes: Hvor stor en andel af min portefølje skal en enkelt aktie udgøre. Man skal aldrig forelske sig i en aktie og lade den udgøre en for stor andel. Det er vores holdning, at køb og behold strategien p.t. er ubrugelig og vil være det i 6-7 år endnu. Vær opmærksom på, at ingen strategi virker altid. Det næste problem er det taktiske spil i forhold til markedet. Vestas aktien er et godt eksempel på, at en del investorer elsker Vestas, men det ved aktien desværre ikke. Det er på markedet, at man taber og tjener på aktierne. Derfor spiller taktiske overvejelser en afgørende rolle. Hvad nytter det, at en aktieanalytiker kan “regne” sig frem til, at værdien af en aktie skal ligge højere, hvis markedet ikke er enig. Hvis aktien ligger lavere end værdien, så er det fordi markedet forventer en lavere værdi, hvorfor skulle aktien ellers ligge under analytikerens værdi. De fleste tror, at teknisk analyse er kortsigtede analyser. Det er det også, men det kan også være langsigtet, hvor man f.eks. anvender 12 måneders glidende gennemsnit og 5 måneders RSI (Velles Wilder). Når kursen gennembryder det glidende gennemsnit ovenfra, så opstår der et salgssignal og omvendt. RSI adfærdsmodellen har nogle grænser, der passer med det glidende gennemsnit, men samtidig beskriver denne model, hvornår korrektionerne kan forventes at begynde og især hvornår de kan forventes at stoppe. I en nedtrend ligger adfærdsmodellen mellem 60 og 20. I en optrend mellem 40 og 80. Vi kan se, at adfærdmodellen antyder, at Vestas er i en klar nedtrend. Vi har vist Vestas siden 1999. Vi kan se, at Vestas siden 2008 har ligget i en langsigtet nedtrend med korrektioner, hvor vor adfærdsmodel netop har ramt 60, d.v.s. det yderste korrektionsniveau. Der er ingen tvivl om, at anvendelse af køb og behold strategien er ubrugelig set ud fra en optimerings strategi. Der forekommer også falske signaler i trendanalysen, d.v.s. et købssignal og derefter et salgssignal. Som nævnt findes der ingen strategier, der kun giver korrekte signaler. Der opstod et falsk signal i 2003/2004.
De fleste investorer mangler strategi og taktik. Med strategi... Læs merePosted af John Yde, 31/10/2011
Analysearbejde kan etableres på mange måde, men strengt taget er der kun 1 metode, som er interessant. Det er den såkaldt Rate of Change metode, d.v.s. man måler den procentvise udvikling direkte på kursen f.eks. ved hjælp af 6 eller 12 måneders procentvis udvikling. Der er tale om såkaldte oscillator modeller. Moving Average Convergens Divergence er et anden oscillator model. En helt 3. model, som business cycle analytikerne bl.a. brugte, er at måle afstanden mellem kursen og 75 måneders glidende gennemsnit. Her er der også tale om en oscillatormodel. I store træk viser modellerne det samme. Vi har i figuren vist forskellen mellem værdien på ECRI og 75 måneders glidende gennemsnit. Vi kan se nogen svaghedstegn i udviklingen – måske er der tale om et niveauskifte. Under ligevægtslinien antyder recession. Problemet er, at der i sådanne modeller ikke er nogen facitliste. Der er alene tale om en vurdering og en sandsynlighed. Vi mener, at det er sandsynligt, at vi står over for en ny recession. Vi har da også en svækket tendens i BNP væksten. I juli kvartal 2010 var væksten år/år på 3,75%, medens den nu er på ca. 1,61% år/år basis.
Analysearbejde kan etableres på mange måde, men strengt taget er... Læs merePosted af John Yde, 25/10/2011
Vi har en langsigtet nedtrend i det amerikanske aktiemarked. Dette afgør vi ud fra beliggenheden for 12 måneders glidende gennemsnit i kombination med vor adfærdsmodel, der i en optrend ligger 40-80 og i en nedtrend mellem 60 og 20. Ved trendændringen i 2008 fik vi også et brud på 12 måneders glidende gennemsnit. Vor adfærdsmodel brød ned igennem 40. Dermed havde vi et signal om, at det amerikanske aktiemarked havde et klart teknisk nedtrend. Da vor adfærdsmodel ramte 20 fik vi en korrektion fra bunden i 1246 til 1446 d.v.s. ca. 16% korrektion. Under sådanne korrektioner kommer man i alvorlig tvivl om, hvad markedet egentlig vil. Det gjorde vi også dengang, men fastholdt vor tro på det langsigtede brud. Menneskets natur er sådan indrettet, at vi altid kommer i tvivl, når markederne går os i mod. Uanset hvor omhyggelig man er med sine analyser, så kan man ikke få ret hver eneste gang. Men det er heller ikke, hvad det handler om. Det handler om dicplinært at overholde sine strategiske og taktiske målsætninger i forhold til markedet. I de sidste 11 år har køb- og behold strategien haft trange vilkår. Denne tendens vil fortsætte i endnu nogle år. Dette afgør vi ud fra den cykliske udvikling i virksomhedernes indtjening. Denne cyklus er nu i sit yderste udsvingsniveau for “høj” indtjening. Derfor er det sandsynligt, at vi står over for en periode med svagere indtjening. Vi mener derfor, at bruddet på 12 måneders glidende gennemsnit i kombination med brud på 40 i adfærdsmodellen er et validt salgssignal i det amerikanske aktiemarked. Vi ser også denne gang vor adfærdsmodel ramme 20 med en stigning. Spørgsmålet er nu, hvor stor kan korrektionen forventes at blive, hvis der fortsat skal være tale om en korrektion. Det yderste korrektionsniveau i en nedtrend er 60 i adfærdsmodellen, fordi en nedtrend er karakteriseret ved en bevægelse mellem 60 og 20. Værdien er nu 51,54. Vi forventer snart at se aktiemarkedet foretage en ny svækkelse, idet vi har et signal om, at den nuværende opadgående bevægelse er den sidste , inden markedet igen vil blive svækket. Trendmæssig er det vigtigt, at kursen ved månedens udgang holder sig under 1275 og 60 i adfærdsmodellen. Så lang tid det er tilfældet har vi fortsat en klar nedtrend. Konklusion: Forvent fortsat fald i det amerikanske aktiemarked.
Vi har en langsigtet nedtrend i det amerikanske aktiemarked.... Læs merePosted af John Yde, 20/06/2011
Som udgangspunkt skal man altid forvente den værst tænkelige situation. Vores udgangspunkt har altid været at beskytte den opsparede kapital. Derfor er defensive strategier særdeles vigtige. Når vi ser på den økonomiske udvikling i Europa og USA, så er der ikke meget opmuntring at hente. Gældsproblemerne kan vokse sig så store, at den økonomiske udvikling løber af sporet. Selv om situationen fortsat ser fornuftig ud i Kina og Indien, så er der også her problemer, der kan føre til en dyb konjunktursvækkelse. Når vi så ser på udviklingen i Danmark, så synes vi også her at stå overfor markante problemer. Det er især ejendomsmarkedet, der har alvorlig risiko. Der kan i værste fald gå 5-6 år inden boligboblen bliver afviklet. I USA er det ikke meget anderledes. I Kina er der også problemer med ejendomsmarkedet. I figuren har vi vist det langsigtede billede af OMXC20 chartet. Som man kan se, så er der et langsigtet forecast på, at markedet kan komme i kurs 100, d.v.s. vi er tilbage til 1995. De fleste vil anføre, at det er utopisk og helt ude af proportion. For at det skal kunne lade sig gøre, så skal vi få en depressiv udvikling i økonomierne verden over. Vi ser i øjeblikket, at det danske aktiemarked er ved at bryde ned igennem 12 måneders glidende gennemsnit. Vi ved det først ved udgangen af juni måned. Det betyder, at man skal være en smule forsigtig med for store positioner i aktiemarkederne. Da aktiemarkederne er steget markant, så er tiden inde til at beskytte sine investeringer. I selve prischartet kan vi se antydninger på et markant prismønster af skulder-hoved-skulder typen. Ved brud på trendlinien vil målet være kurs 100 for det danske aktieindex. Vi håber ikke det finder sted, men som investor skal man være opmærksom på de risici, der er i markedet. Når markederne er faldet, så er det for sent at handle. Derfor skal man spørge sig selv: Hvor meget vil du tabe fra det nuværende niveau. Det ser ud til, at obligationerne vil klare sig bedre end aktierne i den kommende tid.
Posted af John Yde, 23/05/2011
Økonomer og aktieanalytikere antyder fortsat, at 2011 vil skabe et fornuftig afkast på omkring 10%. Mange investorer fokuserer på, at tjene penge på markederne. Som investor er det lige så vigtigt at fokuserer på, hvordan man undgår at tabe penge. Derfor har vi i mange år sagt og skrevet om, hvor vigtigt de er at være i besiddelse af en skriftlig strategi og taktik. Det er de færreste, der er gode både på opturen og nedturen. f.eks. kræver det psykologisk overskud at gå fra at være lang (købe) i markedet til at være short (spekulere i et fald) i markedet. I 2001 og i 2007 faldt aktiemarkederne med ca. 50%. Kan det ske igen. Vi ved det ikke, men som investor, skal man altid forvente det uventede. I de langsigtede chart anvender vi 12 måneders glidende gennemsnit og 12 mdrs. momentum, hvor markederne bevæger sig under og over ligevægt (100) Som regel er bevægelsen fra over ligevægt til under ligevægt en negativ periode for aktierne Samtidig er brud på 12 mdrs. glidende gennemsnit negativt. Det er den rene langsigtede tekniske analyse. Hvis man kombinerer det med den fundamentale analyse, får man en højere grad af sikkerhed. Her kan man anvende leading indicators. Aktiemarkedet er en ledende økonomisk indikator. Fald i aktierne antyder, at forventningerne til virksomhedernes indtjening ændres. Aktierne er en ledende økonomiske indikator sammen med en række andre økonomiske tidsserier. Falder leading indicators i USA 3 måneder i træk opstår der risiko for, at en recession er i kortene. Det medfører ændringer i investorernes forventninger til indtjeningen i erhvervslivet. I april var tallene for leading indicators negative. Formentlig bliver de det også i maj måned. Det vil givet føre til en svækkelse i kursen under 12 mdrs. glidende gennemsnit. Samtidig vil vor momentum model sandsynligvis bevæge sig under ligevægt. Dermed kan en svækkelse være i gang. Indtil videre har vi en klar optrend, idet kursen ligger over 12 mdrs. glidende gennemsnit. Der er altid grund til at være opmærksom på et marked, der er steget markant, når de makroøkonomiske tal ser lidt svækkede ud.
Posted af John Yde, 10/05/2011
De nuværende rentestigninger er baseret på en inflationsudvikling, hvis grundlag er skabt af stigende råvarepriser. Hvis råvarepriserne falder igen, så vil disse inflationsforventninger ændre sig og forplante sig til inflationen, der vil blive lavere. Når økonomerne forventer stigende renter, så lægger de vægt på renterne for futuresmarkederne. Årsagen er, at de anfører, at det er markedets bedste gæt, men dette marked er forbundet med stor usikkerhed. Futuresmarkedet for f.eks. råolie eller hvede er også markedets bedste gæt, men alle ved, at det er et forkert gæt, fordi prisen i morgen er anderledes. Lad os tage et eksempel. 3 mdrs. renterne i euroområdet har i december kontrakten en kurs på 98,02. Det svarer til en forventet rente på (100-98,02) 1,98%. Da 3 mdrs. renterne p.t. ligger omkring 1,42% så forventer markedet, at ECB vil hæve renterne med mindst 2 x 0,25%. Som man kan se, så er man i gang med at forvente yderligere renteforhøjelser, idet der er et “overskud” på 0,06%. Det er økonomernes baggrund for at vurdere renteudviklingen. Den samme futureskontrakt (december 2011) havde den 6. november 2008 en kurs på 95,98, d.v.s. ifølge økonomerne så skulle renten ligge på (100-95,98) d.v.s. 4,02%. Dette viser, at man ikke kan bruge dette marked til at forecaste renteudviklingen. Desværre er det sådan, at pressen og journalisterne ikke forstår, at det er på denne baggrund, at økonomernes renteforventninger opstår. Journalisternes manglende selvkritiske holdning til og forståelse for renteforventninger er forståelig, fordi historien skal ud hver dag, men det fritager ikke os fra at være kritiske over for de selvsamme journalister. At bankøkonomerne gang på gang tager fejl af renteudviklingen er forståeligt, fordi de har en række produkter, som skal sælges. Nu er det ikke sådan, at de altid tager fejl. De har trods alt ret i 10% af deres forecast.
Det er vores holdning, at vi altid kan få korrektioner i renteudviklingen, men i den nuværende situation kan vi ikke få vedvarende rentestigninger. Når ECB forhøjer renterne, så skyldes det, at inflationen ligger over målsætningen om, at inflationen ikke må være højere end 2%. Inflationen ligger på omkring 2,8%. Man frygter, at råvareprisinflationen vil sprede sig med en såkaldt 2. runde, hvor der kommer pres på lønningerne, fordi lønmodtagerne kræver kompensation for de stigende priser. Man kunne jo spørge den danske lønmodtager, om han/hun ville kræve højere lønninger i den nuværende økonomiske situation. Vi tror det ikke. Vi tror, at de vil være tilfreds med at bevare deres job. Man kunne jo tage en tur til Spanien, der har 20% arbejdsløshed. Svaret vil være det samme. Vi har ikke brug for rentestigninger i den nuværende økonomiske situation. Psykologisk set betyder det, at den almindelige forbruger af frygt for en ny runde rentestigninger sparer yderligere op. Økonomerne siger jo, der kommer mindst 2 yderligere.
Posted af John Yde, 11/04/2011
Udgangspunktet for en analyse af ejendomsmarkedet er en analyse af udbud og efterspørgsel af selve markedet. D.v.s man må nødvendigvis se på antallet af boliger, d.v.s. både udlejningsboliger og ejerboliger. Efterspørgslen kommer fra den demografiske udvikling. Hvor stor er tilvæksten af nye ejere og lejere? Vi ved, at der generelt er ca. 80.000 for mange boliger og vi ved, at tilvæksten til markedet er på ca. 10000 p.t. D.v.s., efterspørgslen er ca. 10000 og udbuddet er ca. 80.000. Man skal være opmærksom på, at udbuddet er størst i de store byer. Det er resultatet af konjunkturopgangen på boligmarkedet fra 1995 til 2007. Der er ikke noget usædvanligt i, at der i en konjunkturopgang bygges for mange boliger. I konjunkturopgangen fra 1982 til 1989 blev der bygget ca. 25.000 for mange boliger. Der gik nogle år med en tilpasningsproces, hvor der til sidst ikke var nok boliger og så startede byggeriet igen. Det usædvanlige denne gang er, at boligboblen har skabt ekstremt for mange boliger. I 2009 var der fortsat en tilvækst på ca. 3000. I 2008 var der en tilvækst på 6000 boliger. Tilvæksten er taget af. Vi har endnu ikke fået tal for Danmarks Statistik for 2010. Problemet er, at der fortsat bygges boliger. I 2005 blev der givet 36390 byggetilladelser. Dette tal var i 2009: 8469. Der er tale om en betydelig nedgang, men da tallet for 2008 var på 16652, så har vi ikke set en nedgang i tilvæksten i 2009, idet der går mindst 6 måneder fra tilladelserne er givet til boligen er i udbud. I 2009 var tilvæksten ca. 3000. Der burde være en afgang i tilvæksten i udbuddet af boliger i 2010 på grund af faldet i antal byggetilladelser. I 2010 er antallet af byggetilladelser igen vokset. Det ligger på ca. 10000. Derfor kan vi forvente en stabilisering af udbuddet af boliger i 2011. Det indebærer en markant risiko for boligmarkedet i 2011, 2012 og 2013. Da prisen for f.eks. landbrugsejendomme er konjunkturbestemt i Danmark, så kan det få katastrofale følger for markedet i de kommende år.
Posted af John Yde, 22/03/2011
Matif- og Chicago-hveden er faldet med over 25% fra 9. februar til bunden 15. marts i sidste uge. Det er sket i forbindelse med en halvering af en meget stor overvægt at spekulative købspositioner på Chicago-børsen. Den store reduktion i de spekulative købspositioner er også en væsentlige forklaring på de dramatiske fald i hveden. Spørgsmålet er, om det kun er opstarten på en større nedtur, eller om det er en korrektion, der skal benyttes til at sikre sig mod yderligere prisstigninger i 2011. Der er fortsat en større overvægt at spekulative købspositioner på Chicago-børsen, og futures-kontrakterne for 2011 høsten og 2012 viser forventning om stigende priser i hveden i USA. De fleste danske aktører på hvedemarkedet anser også seneste prisfald som en mulighed til at tegne længerevarende hvedekontrakter som køber med forventning om yderligere prisstigninger. Det ligner resultatet af et meget ensrettet fokus på problemer med udbudssiden i hvede i forhold til en støt stigende global befolkning og stor efterspørgsel fra Kina. Det ligner meget situationen i 2007/2008, hvor en øget ethanol-produktion var en væsentlig forklaring for, hvorfor hvedepriserne skulle fortsætte stigningerne og forblive på et højt niveau. Dengang blev en større top dannet i hveden, og det samme er risikoen denne gang. Der er alt for lidt fokus på efterspørgselssiden i hvede. De høje priser i hvede giver et meget dårligt bytteforhold for svineproducenter som taber penge. Det betyder, at nogle svineproducenter enten selv stopper med at producere svin eller, at bankerne ikke vil bevilge kredit til nye foderkontrakter. Dermed falder efterspørgslen efter foder/hvede. Jo længere tid hvedeprisen forbliver på et højt niveau, jo hurtigere vil efterspørgslen falde. Det er helt i overensstemmelse med den klassiske ‘spindelvævsteori’, hvor en høj hvedepris giver faldende efterspørgsel og øget udbud efter hvede og omvendt ved lave hvedepriser. Vi kan hurtigt få svaret på, om der er dannet en langsigtet top i februar. Der er nemlig opbygget et potentiel topmønster i Matifhveden indenfor det grå område i grafen. Topmønsteret vil blive afsluttet, hvis Matif-hveden (maj-kontrakten) falder under €200 (lukkekurs under). I så fald opstiller det et minimumsmål i €150 svarende til kr. 112/Hkg. Et gennembrud nedad virker som en reel trussel, så længe maj-kontrakten holder sig under 50 dages gl. gennemsnit p.t i €250.
Posted af John Yde, 15/03/2011
Den svenske økonomi har klaret sig rigtigt godt de seneste par år. Det er også tydeligt at se på den svenske krone, hvor SEK/DKK er steget fra 0.64 i foråret 2009 til 0.85 den 1. marts 2011. Den stærke svenske krone er et problem for Sveriges konkurrenceevne og eksporten. Det slår allerede i gennem på det svenske aktiemarked, OMXS30, der har dannet en top i midten af januar og har været under svækkelse lige siden. Med dagens fald sender det OMXS30 under 52 ugers gl. gennemsnit, hvilket vender en langsigtet optrend til en langsigtet nedtrend. Det er i sig selv et stærkt negativt signal for det svenske aktiemarked, der varsler en langt mere omfattende nedtur. Det er samtidigt værd at bemærke, at OMXS30 var det første index til at danne top i 2007 og bund i 2008 (se orange pile) i forhold til det tyske aktiemarked i grafen og det danske aktiemarked. Det svenske OMXS30 er også det første til at etablere brud under/over 52 ugers gl. gennemsnit (sorte pile). Derfor er dagens brud under 52 ugers gl. gennemsnit i OMXS30 en stærk advarsel om, at de resterende nordeuropæiske aktiemarkeder er på vej til at følge med i en langsigtet nedtrend.
